Klintholm Gods på Møn er et foregangseksempel på omdannelse af landbrugsjord til vild natur – helt i tråd med regeringens grønne trepart.
- Vidste du, at lysåben natur er lige så god til at binde CO2 som skov? Ordene kommer fra Inger Marie Scavenius, der med sin mand godsejer Carl Gustav Scavenius er til møde i banken. Og de kræver nok en forklaring, ordene...
- Med lysåben natur tænker vi fx på en eng med blomster, urter og græs, og blandt andet på grund af det vidtforgrenede rodnet, som står ubehandlet hen, opsamler engen CO2 i luften og lagrer det som kulstof i jorden, forklarer Inger Marie. Når vi ikke opdyrker og roder rundt i jorden, finder engen sin egen balance.
Klintholm Gods har udlagt 111 hektar landbrugsjord til et EU-støttet projekt om mere natur og biodiversitet. Og det er på alle måder en god idé, synes godsejerparret.
- Tidligere har jorden været opdyrket som almindelig landbrugsjord, men hen over en 6-årig periode genskaber vi nu strukturerne i landskabet i form af vand, sten, dyr og beplantning, fortæller Carl Gustav.
- Vi har i forvejen Hereford-køer, som nu afgræsser naturen. Ikke i bund, som man tidligere gjorde, men nænsomt, hvor de bærer naturen rundt med sig i form af frø, der sætter sig i pelsen, samtidig med at de med deres hove skaber små vandhuller, der er med til at øge biodiversiteten.
En ny tilgang til driften
I Møns Bank er vi begejstret for planerne.
Det er jo lige dét, der bliver efterspurgt i disse år. Grøn omstilling, som oven i købet giver større naturoplevelser og et mere naturligt opdræt af køerne. Men hvad med økonomien?
- Ja, i den ideelle verden ville det jo køre rundt af sig selv, siger Carl Gustav. Naturen sørger for føden til køerne, og kødet kan vi sælge, men kvægdrift i det åbne land er vanskeligere og mere kostbart, da vi jo skal flytte rundt på dyrene og sørge for, at de altid har det godt og får føde nok. Vi modtager også arealstøtte og indtænker økologi for at fremme dyrevelfærd.
Der skal tænkes kreativt, når det hele skal løbe rundt, og det gør godsejerparret, som for 9 år siden flyttede tilbage til Møn efter et ophold i København.
- Vi vil gerne dele vores fantastiske naturoplevelser med andre, og derfor opgraderer vi i disse år på turisme, fortæller Inger Marie. Vi skaber bedre forhold for besøgende, blandt andet med vandreruter – og så etablerer vi køkkenhaver, hvor skoleklasser kommer på besøg og oplever ved selvsyn, hvad jorden kan give til os mennesker. Både Hjertebjerg og Stege skoler har allerede meldt ind på denne aktivitet. Og heldigvis har vi et ambassadørkorps, som hjælper os rigtig meget med at få de praktiske opgaver til at glide.
En særlig sommerfugl
Klintholm Gods har været i familien Scavenius’ hænder i 225 år. Møns Klint hørte oprindeligt til godset, men blev i 1981 solgt til staten. I dag er godset sammen med Naturstyrelsen Storstrøm og Geocenter Møns Klint en del af EU-projektet om at give naturen de bedste vilkår. Vordingborg Kommune driver den administrative del af sagen.
- På Østmøn har vi mange sårbare og truede arter, siger Carl Gustav. Vi har fx 18 ud af 42 orkidé-arter, som vokser vildt i Danmark, og så har vi den truede sommerfugl, Sortplettet Blåfugl. Sommerfuglen er truet af udryddelse og indgår som en del af EU-projektet i et forsøg på at redde den.
”Hurtig som en ninja”
At godsejerparret er kunder i Møns Bank var ikke givet på forhånd.
- Da vi boede i København, havde vi en storbank, som vi gerne ville fortsætte med på Møn, men i længden måtte vi sande, at det ikke var det rigtige for os, fortæller Carl Gustav.
- Vi brugte 1½ år på at forberede et projekt, som gang på gang gik i hårdknude, supplerer Inger Marie. Men så spurgte vi i Møns Bank, og på bare 10 dage var der grønt lys til det hele!
- Det er dét, Møns Bank kan. Man har en mere holistisk tilgang til tingene, og man ved, hvilke knapper, man skal trykke på. Kommandovejen er langt kortere, og man har tillid til de lokale ildsjæle. Det kan vi godt bifalde, er godsejerparret enige om.
> Har du lyst til at finde ud af, hvad Møns Bank kan gøre for dig, så kontakt os - eller læs mere her.
Inger Marie og Carl Gustav Scavenius.
