Stine Pilgaards roman har gået sin sejrsgang som både bog og film - nu kan du se den på de bedste pladser i Næstved Teater.
Hun er først i 30’erne og lever livet i byen. Sød kæreste, dejlig lejlighed, nyfødt baby. Det hele spiller. Men det bliver vendt på hovedet, da kæresten fortæller, at han har fået job som lærer på en højskole i Velling… en lille flække ved den jyske vestkyst, hvor græsset står vandret i blæsten, og hvor sætningerne er få og korte.
Hvad tænker vestjyder egentlig på i deres lange pauser? Og hvordan undgår hun at udfylde stilheden med rablende tale? Hun begynder at tage kørekort, men når at drive tre kørelærere til vanvid, inden det er i hus…
Både Stine Pilgaards bog og film blev en kæmpe succes. Folketeatrets version tegner til at følge trop med et uforligneligt persongalleri. Det er sjovt, det er tankevækkende, og det fortæller noget om danskernes forskellighed.
Forestillingen spiller onsdag den 22. april 2026 kl. 20.00, og du kan komme med for kun 195 kr. mod normalt 340 kr. + gebyr. Bestil her: