Privatkunderådgiver

Er du vores nye kollega?

Møns Bank er inde i en rigtig god udvikling og søger nu en privatkunderådgiver, som har lyst til at være en del af holdet i vores hovedkontor i Stege.

Vil du hellere arbejde i Rønnede 
eller Vordingborg? - Læs mere.


Arbejdsgrundlag

Banken har en solid portefølje af kunder med en god spredning. Vores privatkunder udgør ca. 50 % af forretningsgrundlaget. 

Vi lægger vægt på relationer til lokalområdet samt forståelsen for betydningen af et stærkt lokalkendskab og et godt netværk i nærområdet - hvor det er vigtigt, at du også har øje for at virke i og for en lokalbank.

Måske har du flere års erfaring fra et andet pengeinstitut. Vigtigst er, at du er udadvendt, kundevenlig og ta'r hverdagens travlhed med et smil. Vi lægger vægt på, at du

  • har lyst og evner til at udvikle dig med Møns Bank,
  • har erfaring med at rådgive privatkunder.
  • brænder for at gøre en forskel i samspillet med bankens kunder,
  • arbejder målrettet og resultatorienteret.

Vi tilbyder et spændende job i en sund og solid lokalbank, der oplever vækst og fremgang. Hos os bliver du en del af en lokal bank med stor indflydelse og korte beslutningsveje.

Vil du vide mere om stillingen, så ring til filialdirektør Michael Jappe på tlf. 55 86 15 35.


Ansøgning og CV 

uploades til HR-chef Susanne Bille Jensen på moensbank.dk/upload snarest muligt - vi holder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig.


Fakta om Møns Bank A/S

Møns Bank blev etableret i 1877 og er dermed en af landets ældste. Vi er ca. 120 engagerede medarbejdere, der servicerer bankens ca. 22.000 kunder. Spredningen på erhverv/privat er nogenlunde fifty/fifty.

Vores særkende er en stærk forankring i de lokalområder, vi arbejder i. Vi er en lokalbank, som vægter den personlige betjening og stærke relationer til kunderne højt. Denne tilgang præger hele vores organisation og er en stor del af årsagen til, at Møns Bank gennem årene har fået fortsat flere kunder via anbefaling fra bankens eksisterende kunder.

Læs mere om banken.