IBAN, SWIFT og BIC

Hvad betyder det?

IBAN
  • Står for International Bank Account Number og er blot dit sædvanlige kontonummer skrevet i henhold til international standard - find nummeret på din kontoudskrift eller i Netbank (fanen Kontovilkår). 
  • Er en entydig identifikation af en konto i et pengeinstitut i EU og andre vestlige lande.
  • Er et supplement og afløser ikke det oprindelige kontonummer, og det benyttes ved udenlandske overførsler.
  • Kontrolleres for gyldighed af afsendende og modtagende pengeinstitut og gør det muligt over landegrænser at foretage automatisk behandling af betalinger til og fra udlandet.
  • Er indført af alle pengeinstitutter i EU, og herudover har flere lande uden for EU også indført IBAN. Således kan IBAN benyttes til overførsler til fx Kroatien og Schweiz.

IBAN består af op til 34 tegn, og et dansk IBAN kunne fx se sådan ud: DK99614044231123456. 
De to første bogstaver indikerer hvilket land kontoen tilhører. Herefter kommer to kontroltal og pengeinstituttets registreringsnummer samt kontonummer.

 

IBAN har forskellig længde alt efter, hvilket land det tilhører, og kan svinge fra 15 til 29 karakterer. IBAN benyttes nu i ca. 100 lande. Se IBAN-oversigt.

 

SWIFT og BIC?
BIC kaldes også SWIFT-adressen. SWIFT og BIC er en international Bank-identifikationskode på otte eller 11 bogstaver og tal.
Møns Banks swift-adresse er MONSDK21