Investorbeskyttelse

I 2007 trådte det såkaldte MiFID-regelsæt (Markets in Financial Instruments Directive) i kraft. Det er EU-regler, som giver en ensartet beskyttelse af alle investorer i EU.
 
Det betyder blandt andet, at Møns Bank skal vurdere, hvilke typer af værdipapirer du har kendskab til og erfaring med. Det skal vi gøre for at sikre os, at du kender de risici, der er ved de værdipapirer, du ønsker at handle.

Første gang du handler værdipapirer
Har du aldrig før handlet værdipapirer, anbefaler vi, at du kontakter bankens Formueafdeling, som kan rådgive dig om handel med værdipapirer.
 
Vigtige oplysninger for dig
Vi må først anbefale dig et bestemt værdipapir, når vi har fået nogle oplysninger om dig. Det kan fx dreje sig om din finansielle situation, din risikovillighed og tidshorisonten for samt formålet med investeringen.