Kundeservice

Møns Bank søger kundeminded leder til ny afdeling for Kundeservice.

Vores nye leder får en central rolle i banken. Vi har netop fastlagt strategien for de kommende år - og er det dig, der er vores nye kollega, kan du se frem til en spændende periode og en alsidig stilling, hvor du sammen med dit team løfter bankens kundeservice.

Det vil være en fordel, hvis du har ledelseserfaring, idet rammerne vil være:  

Kort sigt - opbygge afdelingen, som bl.a. skal varetage følgende opgaver:

  • Kundehenvendelser (telefon, mail, skranke m.v.)
  • Betalingsformidling og betalingssystemer.
  • Korthåndtering, herunder bestilling, spærring og misbrug (Fraud).
  • Ajourføring af kundeoplysninger, legitimation m.v.
  • Betjening af foreninger.
  • Udlandsbetalinger, fondsafvikling og kundebokse.

Længere sigt - udvikling af afdelingen med bl.a. følgende yderligere opgaver:

  • Screening af kundeemner.
  • Mødebookning.
  • Indhentning af kundeoplysninger.
  • Opbygning af nye kundeforhold.
  • Mindre rådgivningssager.


Arbejdsgrundlag
Kan du lide at kombinere ledelsesopgaver og medarbejderudvikling med kundekontakt, vil dette job imødekomme dine ønsker. De primære opgaver i jobbet vil være at

  • tilrettelægge og lede afdelingens aktiviteter,
  • udvikle dine kolleger fagligt og personligt, 
  • medvirke til at gøre Møns Bank mere kundedrevet,
  • skabe en holdånd og udvikle kulturen i teamet og
  • samarbejde med øvrige filialer i banken.

Vi forventer, at du

  • har relevant erfaring med drift af kundeservice,
  • har evner og erfaring i at samarbejde med interne og eksterne interessenter og kunder,
  • har stor personlig integritet,
  • er udadvendt og kundeorienteret og
  • arbejder målrettet og resultatorienteret.


Vi tilbyder
Du kan se frem til en spændende og udfordrende hverdag i en velfungerende bank, der lægger stor vægt på, at der er orden i tingene. Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet og udviklingen af dit arbejdsområde i et uformelt miljø.

Som leder af Kundeservice vil du have en bred berøringsflade til alle i banken, hvor dit bidrag til samarbejdet i bankens betjening af kunderne vil være af stor betydning.

Læg dertil:

  • En åben og inspirerende samarbejdsform og et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved frihed til ansvar.
  • En lønpakke, der bl.a. indeholder pensionsordning, sundhedsforsikring, tandforsikring, 6 ugers ferie, 5 omsorgsdage.
  • Gode muligheder for relevant videreuddannelse.

Du er velkommen til at kontakte en af følgende, hvis du vil vide mere om jobbet og vores forventninger:

  • HR-chef Susanne B. Jensen mobil 6156 1521 (ferie uge 31-33).
  • Kunde- og salgschef Brian Arnvig mobil 4040 5741 (ferie uge 29-31).


Ansøgning
Du uploader ansøgning og CV til HR-chef Susanne Bille Jensen på www.moensbank.dk/upload snarest muligt - vi holder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig.

Fakta om Møns Bank A/S
Møns Bank blev etableret i 1877 og er dermed en af landets ældste. Vi er cirka 100 engagerede medarbejdere, der servicerer bankens godt 22.000 kunder.

Vores særkende er en stærk forankring i de lokalområder, vi arbejder i. Vi er en lokalbank, som vægter den personlige betjening og stærke relationer til kunderne højt. Denne tilgang præger hele vores organisation og er en stor del af årsagen til, at Møns Bank gennem årene har fået fortsat flere kunder via anbefaling fra bankens eksisterende kunder.

Læs mere om banken.