Leder til Bolig, Support og Processer

Møns Bank er inde i en spændende udvikling, og vores aktiviteter og arbejdsprocesser indenfor ejendomsfinansiering skal have yderligere fokus i de kommende år. Vil du med på holdet i en lokalbank, der oplever stabil vækst i disse år, er det måske lige dig, vi står og mangler.

Som del af bankens Support-funktion søger vi en leder til området, der i samspil med ledelsen af Support-funktionen får ansvaret for at videreudvikle bankens ydelser, arbejdsprocesser og kompetencer.

Boligområdet er et vigtigt forretningsområde i Møns Bank, og du vil få stor indflydelse - og kunne sætte dit eget præg - på bankens aktiviteter, arbejdsprocesser og medarbejderudvikling.

Opgaverne er blandt andet:

  • Bankens markedsaktiviteter inden for ejendomsfinansiering i samarbejde med bankens kunde- og salgschef.
  • Bankens produkter og ydelser, herunder udvikling og implementering af gældspleje i samarbejde med IT- og Forretningsudvikling.
  • Optimering af bankens arbejdsprocesser centralt og decentralt i banken, der er under transformation.
  • Synlighed på markedet.
  • Kontakt til og pleje af samarbejdspartnere, herunder ejendomsmæglere, Totalkredit og DLR.
  • Videreudvikling af det faglige niveau hos bankens medarbejdere, herunder kunderådgivere.
  • Medarbejderudvikling i forhold til nye arbejdsprocesser.
  • Opmærksomhed på renteudviklingen og afledte forretningsmæssige muligheder i samspil med bankens kunde- og salgschef. 

Du kan se frem til en spændende og udfordrende hverdag i en velfungerende bank, der lægger stor vægt på, at der er orden i tingene. Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet og udviklingen af dit ansvarsområde i et uformelt miljø.


Vi forventer, at du

  • har en solid og relevant erfaring,
  • er fagligt dygtig og kompetent,
  • er udadvendt og kundeorienteret,
  • har stor personlig integritet og
  • arbejder målrettet og resultatorienteret.


Ansøgning

Du uploader ansøgning og CV til HR-chef Susanne Bille Jensen på www.moensbank.dk/upload snarest muligt - vi holder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig. Du er velkommen til at kontakte bankens direktør Per Sjørup Christiansen på tlf. 22 60 46 18 eller på mail psc@moensbank.dk, hvis du vil vide mere om jobbet og vores forventninger.


Fakta om Møns Bank A/S

Møns Bank blev etableret i 1877 og er dermed en af landets ældste. Vi er cirka 100 engagerede medarbejdere, der servicerer bankens godt 22.000 kunder.

Vores særkende er en stærk forankring i de lokalområder, vi arbejder i. Vi er en lokalbank, som vægter den personlige betjening og stærke relationer til kunderne højt. Denne tilgang præger hele vores organisation og er en stor del af årsagen til, at Møns Bank gennem årene har fået fortsat flere kunder via anbefaling fra bankens eksisterende kunder.

Læs mere om banken.