Trådløse netværk

Selvom trådløse netværk er meget sikre, kan du desværre ikke sikre dig hundrede procent. Hackere og andre uvedkommende benytter forskellige og udspekulerede teknikker til at opsnappe information og skaffe sig adgang til data og netværk.

For at modvirke, at uvedkommende personer følger med i din kommunikation eller på anden vis misbruger dit trådløse netværk, er der en række forholdsregler, som du bør tage for at øge sikkerheden på dit trådløse netværk.