Nyt job: Investeringsansvarlig

Møns Bank søger en ansvarlig for investeringsområdet.

Jobbet skal medvirke til at styrke bankens investeringsområde, der varetages af IT og Forretningsstyring - i tæt samarbejde med bankens kundeserviceafdeling, som har ansvar for handel og den daglige drift.


Ansvarsområder

Du får ansvaret for et forretningsområde i udvikling, herunder bankens 

  • forretningsmæssige profil på investeringsområdet,
  • produktudbud og serviceydelser,
  • politikker, forretningsgange og arbejdsprocesser samt
  • relationer til samarbejdspartnere.

I jobbet bliver du samtidig en del af bankens IT og Forretningsstyring og er således med til at sætte retning for bankens aktiviteter indenfor investering, ligesom du forventes at være bankens ”vidensbank” på området, hvor du får lejlighed til at holde dig opdateret på lovgivning, markedsmuligheder og systemunderstøttelse af området via vores datacentral BEC.


Opgaver i jobbet

Jobindholdet vil være meget varieret og bl.a. indeholde opgaver som at

  • holde sig ajour på området for investering for hhv. lovgivning, markedstiltag og BEC’s understøttelse,
  • ajourføre politikker, forretningsgange og arbejdsbeskrivelser, herunder produktudvikling og produktopfølgning,
  • diverse indberetninger,
  • deltage i det daglige arbejde på fondsområdet, herunder kundeekspedition, afvikling af ordrer og kontrol og
  • diverse analyser på området.


Arbejdsstil

Om din arbejdsstil forventer vi, at du

  • er fagligt dygtig og kompetent på investeringsområdet,
  • er kundeorienteret, åben og udadvendt,
  • ønsker en udfordrende hverdag,
  • kan arbejde teambasseret og selv sætte dit præg på opgaver og løsninger samt
  • er resultatorienteret.


Vi tilbyder et spændende job i en sund og solid lokalbank, der oplever vækst og fremgang. Du bliver en del af en afdeling, hvor du som et fagligt fyrtårn skal spille sammen med kollegaer, der har tilsvarende stor faglig indsigt på dette og andre områder. Du bliver også en del af en lokal bank, hvor du er tæt på kunderne, og hvor afstandene og dermed beslutningsvejene er korte. Glæd dig!

Du er velkommen til at kontakte Henning Olsen i IT og Forretningsstyring på tlf. 55 86 15 58 eller på mail ho@moensbank.dk, hvis du ønsker at vide mere om jobbet.


Ansøgning og CV 

Du uploader din ansøgning og dit CV til HR-chef Susanne Bille Jensen på moensbank.dk/upload snarest muligt. Vi holder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig.


Fakta om Møns Bank A/S

Møns Bank blev etableret i 1877 og er dermed en af landets ældste. Vi er ca. 100 engagerede medarbejdere, der servicerer bankens ca. 20.000 kunder. Spredningen på erhverv/privat er nogenlunde fifty/fifty.

Vores særkende er en stærk forankring i de lokalområder, vi arbejder i. Vi er en lokalbank, som vægter den personlige betjening og stærke relationer til kunderne højt. Denne tilgang præger hele vores organisation og er en stor del af årsagen til, at Møns Bank gennem årene har fået fortsat flere kunder via anbefaling fra bankens eksisterende kunder.

Læs mere om banken.