Advarsel - Ny form for phishing

06.02.14

Nets advarer mod en ny form for phishing. Nu benyttes telefonopkald og Microsoft som dække for at få kortholder til at indtaste ”falske” telefonnumre.

 

Telefon phishing finder sted i forlængelse af køb på nettet via Verified by Visa/Mastercard Secure Code (3D Secure).

 

Vi opfordrer derfor vore kunder til at være meget forsigtige med deres Nem-Id og tilmelding af mobilnummer, hvis de modtager ”mystiske” telefonopkald.

 

Opkaldene foretages af personer som udgiver sig for at være it-supporter fra  ”Microsoft”, og der tales engelsk med tydelig indisk accent.

 

Personen forsøger at sælge et falsk support-abonnement for at få forbrugeren til at oplyse sine kreditkortoplysninger eller for at få fjern-adgang til kortholders computer. I den forbindelse har flere kortholdere tilmeldt et indisk mobilnummer til deres 3D-Secure, som er oprettet på deres betalingskort. Kort tid efter konstateres der misbrug på kortet.