Avanceret form for bedrageri

05.08.16

Kriminelle vender nu bøtten og lokker kunder til at sende kortoplysninger for at stoppe en ordre. ”Alle kan falde i”, advarer Møns Bank.

Metoderne til at franarre danske bankkunder deres kortoplysninger – og dermed få adgang til deres bankkonti – bliver mere og mere avancerede.

 

Sidste nye påfund er at ”vende bøtten om”, så kunderne nu aktivt skal afgive kortoplysninger, hvis de IKKE ønsker et produkt, som de angiveligt har bestilt.

 

- Det er ganske raffineret udført, siger Nathalie Petersen, der er kortansvarlig i Møns Bank.

 

 

Ligner noget fra iTunes

 

- Forestil dig, at du ofte downloader spil eller sange fra iTunes, fortsætter hun. Det gør rigtig mange danskere, og især unge, som måske dagligt er i kontakt med Apple eller andre udbydere.

 

En dag kommer der en sms eller mail med en regning på nogle spil, som ser pålidelige ud.  I ”gamle dage” – som ikke er længe siden – stod der, hvordan man skulle betale, og hvis man undlod det, skete der ikke noget.

 

Det nye er, at fupleverandøren udnytter, at vi alle er blevet mistænksomme og jævnligt får advarsler fra Google og andre, hvis vores Login bliver tilgået. Derfor vender de nu tingene på hovedet og skriver, at ”hvis du har startet denne download, kan du se bort fra henvendelsen – men hvis du ikke startede denne download, anbefaler vi at du klikker på linket...”

 

- Den opmærksomme bankkunde vil for alt i verden stoppe problemet, men kan nu uforvarende havne i den nye fælde, hvis man indtaster kortnummer og en sms-kode for at bekræfte sin identitet, siger Nathalie Petersen.

 

Ukendte gerningsmænd har nu fat i alle oplysninger til køb på nettet med den såkaldte fulde 3D Secure Code.

 

- Vi kan ikke advare nok mod altid at tjekke grundigt, inden man afgiver sine kortoplysninger, siger Nathalie Petersen. Gør det kun i forbindelse med et køb – og tryk aldrig på et link i en sms eller mail, hvor der er den mindste form for stave- eller formuleringsfejl. Det er tydelige tegn på fup.

 

Er man i tvivl, kan man altid kontakte banken og få vurderet en mail eller sms.

 

 

Bilag1:

Fup-regning, hvor man skal indtaste kortnummer m.m. for at undgå download og dermed en betaling.

 

Bilag2:

Fup-mail med mærkelig tegnsætning og formuleringsfejl. Tryk aldrig på linket, men slet mailen med det samme.