Betaling af afgift på Kapitalpension

09.10.14

Så er det ved at være sidste chance for omlægning af Kapitalpensioner til en reduceret afgift - nærmere bestemt 30. november 2014.

 

Folketinget vedtog ved ”Skattereform 2012”, at afgiften på Kapitalpensioner skulle reduceres i 2013 - men blev senere forlænget til hele år 2014. Regeringen har dog netop fremlagt forslag om at forlænge skatterabatten til også at gælde 2015. Vi følger udviklingen, men understreger, at det endnu ikke er endeligt vedtaget.

 

Den ”normale” afgift er på 40 %, men reduceres til 37,3 %.

 

Alle regler om udbetalingsalder, skatter osv. forbliver uforandrede, selvom afgiften betales nu.

 

Om du skal afregne afgiften med de billigere satser i 2014, afhænger af, hvordan dine ønsker og behov for fremtiden ser ud. Kom ind i banken og lad os sammen se på de muligheder, der kunne være for dig her og nu samt fremover. Du er velkommen til at kontakte banken på tlf. 55 86 15 00.