Få NemID på din smartphone eller tablet

17.06.19

Ved du, at du kan downloade NemID som app til din Android, iPhone eller iPad?

 

Med app’en slipper du for at tage dit papkort frem, når du skal godkendes via NemID.
Det har mange fordele:

  • NemID er altid ved hånden.
  • Slut med at kigge efter tal og koder på et kort og indtaste manuelt. Du godkender blot med et swipe.
  • Det er bæredygtigt. Ikke pap og plastik – eller nøglekort med posten. Du løber aldrig tør for nøgler.
  • Du kan bruge app’en både foran computeren eller direkte på din smartphone/tablet.
  • Lige så sikkert som papkortet. Men gem papkortet – du kan få brug for det.

Du kan installere NemID nøgle-app’en på op til 3 af dine mobile enheder – så kan du stadig bruge NemID, selv om mobilen er løbet tør for strøm.

 

Du downloader app’en i App Store eller Google Play. Af sikkerhedshensyn skal download ske i to step – med en times mellemrum – men så er du også kørende.

 

Glæd dig til en lidt nemmere hverdag.  :-)