Filialdirektør søges

24.02.16

Til Møns Bank i Præstø søges en udadvendt og engageret filialdirektør.

Møns Bank i Præstø er en afdeling i udvikling. Siden åbningen i 2002 er afdelingen vokset fra 500 til over 6.000 kunder. I 2014 var rammerne blevet for små, så afdelingen flyttede til sin nuværende adresse på Svend Gønges Torv 2.

 

Arne Jørgensen har stået i spidsen gennem alle årene, men ønsker at gå på pension i løbet af 2016 - når hans afløser er fundet og kommet godt ind i arbejdet.

 

Vi søger derfor en resultatorienteret filialdirektør, der kan fastholde og videreudvikle bankens position i lokalområdet. Du bliver leder for 10 engagerede medarbejdere, som brænder for den lokale bank.

 

Vi lægger vægt på dine evner til at pleje og udvikle bankens relationer til lokalområdet via dit engagement og erfaring samt forståelsen for betydningen af et stærkt lokalkendskab og et godt netværk i nærområdet - hvor det er vigtigt, at du også har øje for at virke i og for en lokalbank.

 

Som filialdirektør er dine primære opgaver at

  • tilrettelægge og lede afdelingens aktiviteter
  • medvirke til udvikling af afdelingens medarbejdere
  • udvikle bankens aktiviteter i lokalområdet
  • sikre bankens synlighed og forankring i området
  • yde en kompetent rådgivning og betjening
  • pleje Møns Banks værdier og særkende som lokalbank i Præstø-området

 

Vi forventer, at

  • du har en solid og relevant erfaring
  • du er fagligt dygtig og kompetent
  • du har stor personlig integritet og er udadvendt og kundeorienteret
  • du arbejder målrettet og resultatorienteret

 

Vi tilbyder

  • et spændende job i en sund og solid lokalbank, der oplever vækst og fremgang
  • du bliver en del af en lokal bank med stor indflydelse og korte beslutningsveje

 

Du kan høre mere om jobbet..

Du er velkommen til at kontakte bankdirektør Flemming Jensen på tlf. 61561536 eller filialdirektør Arne Jørgensen på tlf. 55941700, hvis du ønsker at vide mere om jobbet og vores forventninger.

 

Ansøgning sendes til:

HR-koordinator og marketingchef Susanne Bille Jensen på sbj@moensbank.dk.

Der vil løbende blive holdt samtaler. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Fakta om Møns Bank A/S:

Banken blev etableret i 1877 og er dermed en af landets ældste. Møns Bank har 93 dygtige og engagerede medarbejdere, som servicerer bankens omkring 19.000 kunder.

Vores særkende er en stærk forankring i lokalområdet på Møn, Bogø og Sydsjælland. Vi er en lokalbank, som vægter den personlige betjening og stærke relationer til kunderne højt. Denne tilgang præger hele vores organisation og er en stor del af årsagen til, at Møns Bank gennem årene har fået fortsat flere kunder via anbefaling fra bankens eksisterende kunder.

Læs mere om banken her.