Handler du på nettet? - så kan du ikke længere bruge NemID papkort

23.12.20

Fra på mandag den 28. december 2020 kan du ikke længere bruge NemID papkort til at bekræfte handler på nettet. 

Du kan i stedet oprette et kodeord på www.moensbank.dk/nethandel.

Alternativt – og det er den bedste løsning – kan du downloade NemID som en app til din Android, iPhone eller iPad. På den måde slipper du for at tage papkortet frem, når du skal godkende med NemID. Det har mange fordele:

  • NemID er altid ved hånden. Du løber aldrig tør for nøgler.
  • Slut med at kigge efter tal og koder på et kort og indtaste manuelt. Du godkender blot med et swipe.
  • Det er bæredygtigt: Intet pap og plastik – eller nøglekort med posten, som udgør en lille sikkerhedsrisiko.

Når du har installeret NemID nøgle-app’en på din telefon, kan du bruge den overalt, også på computere og iPads. Sikkerheden består i din hemmelige kode, som kun du kender + koden, som telefonen giver.

Du kan også installere nøgle-app’en på to andre mobile enheder – så kan du stadig bruge NemID, selv om mobilen evt. løber tør for strøm.

Du downloader app’en i App Store (iPhone/ iPad) eller Google Play (Android).

Af sikkerhedshensyn skal download ske i to trin – med en times mellemrum – men så er du også kørende. Glæd dig til en lidt nemmere hverdag!