Inkasso - hvis du ikke kan få dine penge hjem

09.01.18

Møns Bank og Advokatfirmet Kromann Nielsen holder temamøde for mindre virksomheder den 25. januar.

 

Er du håndværksmester eller driver anden forretning, hvor du ind i mellem må vinke farvel til et tilgodehavende?

 

Så er du selvskrevet til at deltage i et temamøde, som Møns Bank og advokatfirmaet Kromann Nielsen er gået sammen om torsdag den 25. januar kl. 16-18 i Vordingborg.

 

- En effektiv rykkerprocedure betyder meget for virksomhedens likviditet og lønsomhed, siger advokat Lonnie Kromann Nielsen. Men selv en effektiv rykkerprocedure vil nu og da komme til kort overfor enkelte af virksomhedens debitorer. Det kan derfor blive nødvendigt at sende debitorer til inkasso.

 

Blandt emnerne på mødet vil være, hvad virksomheden selv kan gøre, inden sagen sendes til inkasso. Procedurer og forældelse vil også blive gennemgået, ligesom man får tips til, hvilke gebyrer og renter, man må opkræve.

 

Mødet afholdes i bankens lokaler, Algade 86, Vordingborg, og efter mødet er arrangørerne værter for sandwich og drikkevarer.

 

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig af praktiske hensyn på www.moensbank.dk/vordingborg, da pladserne fordeles efter først-til-mølle princippet.