Modtag betalinger i MobilePay MyShop

29.08.17

Nyt produkt fra MobilePay

Ønsker du som forretningsdrivende at modtage betalinger via MobilePay, er der nu kommet et nyt produkt, MyShop, som byder på 3 gode nyheder:

 

Det er hurtigere at blive oprettet som betalingsmodtager.
Du skal nu hverken have en terminal eller udfylde papirer for at blive oprettet. MyShop fungerer på mobilen, og du opretter dig on-line.

 

Det er billigere for dig - max. 75 øre pr. transaktion.
Tidligere kostede det op mod 5 kr. at modtage betalinger i MobilePay (for dine kunder er det fortsat gratis at betale).

 

Du kan nu få et 5-cifret telefonnummer til at modtage betalingerne på.
Tidligere fungerede MobilePay kun med et 8-cifret telefonnummer, men nu kan du også få et 5-cifret nummer, der gør det nemmere for kunderne at betale.

 

Læs mere om den nye løsning og bestil direkte på www.mobilepay.dk/myshop.

 

Er du tilmeldt MobilePay Business, vil du senere blive kontaktet af MobilePay, idet MyShop erstatter MobilePay Business.