Møns Bank ansætter ny erhvervschef

15.11.16

Efter eget ønske har erhvervschef Anders Hansen valgt at fratræde sit job efter kort tid i Møns Bank.

 

”Anders Hansen har meddelt mig, at han ikke har fundet sig helt til rette i jobfunktionen som erhvervschef i Møns Bank, og da han var under indfasning i jobfunktionen, har vi aftalt, at han er blevet løst fra sin aftale med det samme,” siger bankdirektør Flemming Jensen.

 

Anders Hansen tiltræder som underdirektør i DLG Øst.

 

Flemming Jensen fortsætter: ”Jeg har respekt for de meget store krav, Anders Hansen stiller til sig selv, og jeg vil ønske ham held og lykke i hans nye job hos DLG.”

 

Som følge af Anders Hansens opsigelse er den igangværende overlevering af opgaver fra bankens hidtidige erhvervschef Rasmus Sørensen sat i bero indtil den 1. januar, hvor der tiltræder en ny erhvervschef i Møns Bank. Nærmere oplysninger herom kan først offentliggøres ved tiltrædelsen.