Møns Bank søger investeringschef

14.11.17

Møns Bank søger en ny chef til bankens Formueafdeling, der er et strategisk vigtigt fokusområde.

 

Jobbet er en genbesættelse af nuværende stilling, idet afdelingens nuværende chef David Bentsen har besluttet at gå på pension.

 

Ansvarsområder

Som Investeringschef får du ansvaret for et forretningsområde og en afdeling i udvikling, herunder ansvaret for den fortsatte udvikling af bankens aktiviteter inden for formueområdet: 

  • Bankens image samt den forretningsmæssige profil på formueområdet.
  • Bankens produktudbud og serviceydelser inden for formuerådgivning.
  • Bankens salgs- og arbejdsprocesser, forretningsgange og rådgivningsværktøjer.
  • Bankens relationer til samarbejdspartnere.
  • Bankens formueforvaltning af kundernes fondsaktiver.
  • Forvaltning af bankens egne fondsaktiver.
  • Ledelsen af formueafdelingen. 

I jobbet bliver du samtidig en del af bankens ledergruppe og er således med til at sætte retning for banken og være aktivt involveret i driften, hvor bankens DNA er at betjene privatkunder samt små og mellemstore erhvervskunder i bankens markedsområder.

 

Møns Bank lægger stor vægt på at yde en kompetent og løsningsorienteret rådgivning, herunder at tænke i størst mulig værdi for kunderne. Samtidig lægger banken stor vægt på ordentlighed, hvor der er fokus på en god kontakt samt stærke relationer til kunderne og lokalområdet.

 

Opgaver i jobbet

Jobindholdet vil være meget varierende, og det vil bl.a. indeholde opgaver som:

  • Koordinering og tilrettelæggelse af bankens aktiviteter.
  • Opfølgning på resultater.
  • Produktudvikling.
  • Effektivisering af administrative rutiner.
  • Investeringsbeslutninger.
  • Tilrettelæggelse af samarbejdet mellem afdelingen og bankens rådgivere.
  • Coaching af medarbejdere.

 

Arbejdsstil

Om din arbejdsstil forventer vi, at du

  • er kundeorienteret, åben og udadvendt,
  • trives i en hverdag, der er travl og udfordrende,
  • er fagligt dygtig og kompetent indenfor formuerådgivning og på investeringsområdet,
  • kan arbejde selvstændigt og selv sætte dit præg på opgaver og løsninger,
  • har gennemslagskraft og gå-på-mod, 
  • er resultatorienteret.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job i en sund og solid lokalbank, der oplever vækst og fremgang.
  • At du bliver en del af en lokal bank, hvor du er tæt på kunderne, og hvor afstandene og dermed beslutningsvejene er korte.
  • Ansættelse i en bank, der arbejder efter værdierne: glæde, enkelthed, målbevidsthed, teamwork, åbenhed og kvalitet.

 

Her kan du høre mere om jobbet:

Du er velkommen til at kontakte bankens direktør Flemming Jensen på tlf. 61 56 15 36 eller på mail fj@moensbank.dk, hvis du ønsker at vide mere om jobbet og vores forventninger.

 

Ansøgning sendes til:

Skriv til HR-koordinator Susanne Bille Jensen på sbj@moensbank.dk. Der er ingen tidsfrist for ansøgningen, og vi vil løbende holde samtaler. Når du sender en ansøgning, giver du samtidig samtykke til, at vi må gemme din ansøgning og søge oplysninger om dig på internettet. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Fakta om Møns Bank A/S:

Banken blev etableret i 1877 og er dermed en af landets ældste. Møns Bank har 90 dygtige og engagerede medarbejdere, som servicerer bankens godt 20.000 kunder fra Stege, Præstø, Næstved og Vordingborg samt Møn Direkte.

Vi er en lokalbank, som vægter den personlige betjening og stærke relationer til kunderne højt. Denne tilgang præger hele vores organisation og er en stor del af årsagen til, at Møns Bank gennem årene har fået fortsat flere kunder via anbefaling fra bankens eksisterende kunder.

 

Læs mere om banken her.