Ny kunstudstiller i Møns Bank Stege

25.06.14

Käte Jørgensen's kunstværker kan nydes i Møns Bank, Stege fra nu og frem til medio august 2014.
Käte Jørgensen er uddannet Musselmaler på den Kongelige Porcelainsfabrik. Under uddannelsen tegnede og malede hun akvarel på Teknisk Skole om vinteren i 2 år.
Hun flyttede med sin mand til Møn i 2002, hvor hun havde sit eget atelier fra 2008 med udstillinger. Hun har siden udstillet på Biblioteket og Møns Tandplejecenter. Hun er medlem af Møns Amatørkunstnere, som maler sammen en gang om ugen.
Käte udstiller hovedsageligt billeder fra Møn, som hun finder smuk og interessant. Har nu en lille udstilling på Katedralvej 76, Stege, på hjørnet af Sundvej. Hvis man er interesseret kan man ringe på 30327338.

 

Møns Bank glæder sig til at byde indenfor til en spændende udstilling.