Nyt fordelsprogram i Møns Bank

25.02.16

Både privat- og erhvervskunder kan opnå kontante fordele med et nyt udspil fra Møns Bank

Næsten alle banker har et fordelsprogram, og Møns Bank har også gennem årene givet fordele til sine kunder og aktionærer.

 

- Men nu vil vi gerne skære igennem junglen af fordelsprogrammer, siger bankdirektør Flemming Jensen. Vi lancerer et Plus-program med en lang række fordele for både privat- og erhvervskunder.

 

- I vores forundersøgelser har vi oplevet, at andre fordelsprogrammer kræver et vist antal bankprodukter, differentieret forretningsvolumen eller koster et abonnement, siger han.

 

Møns Bank har lagt vægt på, at det skal være enkelt og overskueligt. Derfor stiller man kun det ene krav, at kunden har 50 aktier i banken. Det gælder dog ikke kunder op til 28 år, som ikke behøver at være aktionærer for at få glæde af de mange fordele.

 

- Vi ønsker, at banken er ejet af kunderne, siger Flemming Jensen. Derfor har vi valgt, at kunderne fremover kan opnå betydelige fordele alene ved at være aktionærer med en forholdsvis mindre investering.

 

- Det medvirker til en større interesse for banken samt styrker relationer og nærvær, så Møns Bank fortsat er et stærkt lokalt alternativ til de landsdækkende banker.

 

Listen over fordele er lang og fremgår af bankens hjemmeside, hvor man også kan lave beregninger på, hvor meget man kan spare som Plus-kunde.

 

- Som noget helt ekstraordinært får man også en eksklusiv adgang til tilbud og rabatter på alt fra brændstof og maling til rejser, teater og forlystelser, tilføjer Flemming Jensen.

 

 

Erhvervskunder

får særlige fordele

 

Indholdet i Plus-programmet er endvidere attraktivt for erhvervskunder, der kan opnå betydelige fordele i deres samarbejde med banken. Det er kontante fordele i forhold til bankens priser samt mulighed for, at virksomhederne kan profilere sig selv og annoncere deres egne produkter og tilbud på en stærk internetplatform.

 

- Der er tale om et medie, som når ud til rigtig mange danskere via deres arbejdspladser. Her har vores erhvervskunder en enestående chance for at fat i nye markeder, siger Flemming Jensen.

 

- Vi har i det hele taget ikke set dét omfang af fordele andre steder, siger Flemming Jensen. Derfor vil jeg gerne vove den påstand, at vores Plus-program er en nyskabelse for erhvervskunder, som får bedre konkurrencevilkår.

 

www.moensbank.dk kan man se hele fordelsprogrammet, som er opdelt i hhv. Privat, Ung og Erhverv.

 

 

 

 

Yderligere oplysninger:

 

Bankdirektør Flemming Jensen,

tlf. 61 56 15 36