Apple Pay - Q&A

Vi tilbyder Apple Pay til iPhone, Apple Watch, iPad og Macbook.

 

Hvordan betaler jeg?

Du betaler i butikker ved at trykke 2 gange på sideknappen og holde din iPhone hen over betalingsterminalen, mens du har fingeren på touch-id eller bruger face-id. Når betalingen er gennemført, vil der stå ”OK” på skærmen, din iPhone vil vibrere, og der vil lyde et bip.

Har du et Apple Watch, trykker du to gange på sideknappen og holder Apple Watch hen til betalingsterminalen. Du vil mærke et lille prik og høre et bip, når betalingen er gennemført.


På hvilke mobiler virker Apple Pay, og stiller den krav til mit styresystem på mobilen?

Du kan benytte Apple Pay, hvis du har en af disse iPhones:

 - XR

 - XS og XS Max

 - X

 - 8 og 8 Plus

 - 7 og 7 Plus

 - 6s og 6s Plus samt 6 og 6 Plus

 - SE

Din iPhone skal minimum have iOS 8.1.

 

Kan jeg bruge Apple Pay på andre Apple-enheder end en iPhone?

Ja. Du kan også bruge Apple Pay på følgende enheder:

Apple Watch (alle serier)

iPad:

 - Air 2

 - mini 3

 - mini 4

 - iPad (5. og 6. generation)

- Pro

Mac computere med Touch ID

Mac computere fra 2012 eller senere, sammen med en iPhone eller et Apple Watch med Apple Pay.

 

Min bedre halvdel og jeg deler mobil, kan vi begge tilmelde betalingskort til den samme Apple Pay

Nej. Apple Pay er personlig og bør derfor ikke deles mellem flere personer/kortholdere.

 

Kan jeg tilmelde mine kort til Apple Pay på mit barns iPhone?

Nej. Dine kort er personlige, og du må ikke dele kort eller kortinformationer med andre, som det også fremgår af betingelserne.

 

Hvilke kort kan jeg tilmelde til Apple Pay?

Du kan tilmelde alle Mastercard, Visa og Visa-siden af Visa/Dankort

 

Hvor kan jeg betale med Apple Pay?

I alle butikker der har kontaktløs funktion på betalingsterminalerne. Se efter ikonet for kontaktløs betaling eller Apple Pay-logoet

 

Hvad skal jeg bruge for at benytte Apple Pay?

Du skal bruge:

 - en kompatibel Apple-enhed

 - et Mastercard, Visa kort, eller Visa/Dankort fra et pengeinstitut, der tilbyder Apple Pay

 

Kan jeg bruge Apple Pay til at betale på nettet?

Ja, men ikke alle netbutikker tilbyder muligheden endnu. Hvis netbutikken tilbyder betaling med Apple Pay, vil det fremgå ved valg af betalingsmuligheder (betalingskort, MobilePay osv.)

 

Kan jeg bruge Apple Pay på min firmatelefon?

Ja, du skal bare huske at slette dine kort, hvis du afleverer telefonen tilbage til firmaet.

 

Kan jeg bruge Apple Pay på en Android- eller Windows telefon?

Nej, Apple Pay fungerer kun på kompatible Apple-enheder.

 

Hvad vil der ske med min BOKIS Wallet, som jeg i forvejen har på min iPhone?

Den vil fortsætte med at være - og virke - på din iPhone. Men hvis du tilmelder dig Apple Pay, kan du opleve at betalinger med Apple Pay favoriseres i stedet for Wallet.

 

Hvorfor skal jeg vælge Apple Pay, i stedet for BOKIS Wallet?

Apple Pay bruger NFC teknologi. Det er den samme teknologi som i dit kontaktløse betalingskort. Du kan derfor bruge Apple Pay alle de samme steder som du kan bruge dit kontaktløse kort. I hele verden. BOKIS Wallet til iPhone virker kun i Danmark på terminaler med Bluetooth-modtager

 

Hvorfor skal jeg vælge BOKIS Wallet i stedet for Apple Pay?

Hvis du ønsker at betale med Dankort, skal du bruge wallet. Apple Pay understøtter ikke Dankort, og det vil være Visa-siden af dit Visa/Dankort som betalingerne gennemføres på.

 

Hvor sikker er løsningen?

Sikkerheden er høj. Apple Pay er ekstra sikker, fordi der ikke ligger kortoplysninger på telefonen, og der derfor ikke udveksles kortoplysninger mellem mobil og terminal. Der er altså ikke et kortnummer, der kan aflures.

Ud over dette benyttes en række avancerede krypteringer af data.

Skulle der alligevel ske et misbrug, vil du være ligeså godt dækket, som når du benytter betalingskort. 

Vi anbefaler, at du sætter mobilen til automatisk at låse, når du ikke bruger den, så andre ikke kan få adgang til mobilen og Apple Pay.

For at godkende betalinger med Apple Pay, skal du godkende med Face ID eller Touch ID. Da det er dit ansigt eller fingeraftryk der aflæses, er der heller ingen pinkode der kan aflures.

Mister du din mobil, skal du øjeblikkeligt kontakte pengeinstituttet, så kortene i Apple Pay kan blive spærret.

 

Hvilke personlige data registeres i Apple Pay?

Kontakt venligst udstederen af appen. I Betingelserne i Apple Pay er der afsnit om Privatlivspolitik. Der kan du læse om hvilke og hvordan data bliver registreret.

 

Hvad er min selvrisiko og rettigheder, hvis min Apple Pay misbruges af tredje part?

Du har samme rettigheder som ved misbrug af betalingskort.

 

Får jeg en ny pinkode til Apple Pay?

Nej, sikkerheden og godkendelse af betalinger med Apple Pay er baseret på Face ID eller Touch ID, samt din kode til din Apple enhed. Du behøver derfor ikke pinkode til at sikre dine kort i Apple Pay.

 

Hvordan beskytter jeg mine virtuelle kort mod misbrug?

Dine kort er personlige og bør ikke deles med andre.

Alle betalinger skal godkendes med Face ID eller Touch ID, som kraftigt begrænser risikoen for misbrug.

 

Hvordan kan min mobil blive misbrugt, hvis jeg får den stjålet?

Kontakt dit pengeinstitut med det samme, hvis du mister mobilen. Så kan pengeinstiuttet spærre alle kort i Apple Pay. Du kan også gøre det selv via Find my iPhone i iCloud.

 

Hvad hvis jeg får min mobil tilbage?

Kontakt dit pengeinstitut og aftal, hvad I gør. Det afhænger af status på dine kort i Apple Pay. Du kan også se det selv via Find my iPhone i iCloud.

 

Hvordan vælger jeg hvilket kort, jeg vil betale med i Apple Pay?

Det kort, der står som valgt, vil være fremhævet. Har man mere end ét kort i Apple Pay, kan man skifte til et andet på skærmen, inden man gennemfører betalinger. Det gør du ved at swipe.

 

Kan jeg vælge min egen kode til mit virtuelle kort?

Du kan bruge den kode som du har valgt til din Apple-enhed, eller bruge Face ID eller Touch ID.

 

Kan jeg få et overblik over mine virtuelle kort?

Ja, du kan se dine tilmeldte kort i Apple Wallet, eller i kortoversigten i din mobilbank.

 

Hvor mange kort kan jeg tilmelde en wallet?

I princippet er der ingen begrænsninger, men dit pengeinstitut har måske sat en grænse. Kontakt venligst dit pengeinstitut.

 

Jeg har forsøgt at tilføje mit kort til Apple Pay, men bliver afvist.

Du skal sikre dig, at dit pengeinstitut tilbyder Apple Pay. Kontakt dit pengeinstitut eller se på pengeinstituttets hjemmeside.

Jeg kan ikke tilmelde mit kort til Apple Pay, hvad gør jeg?

Kontakt venligst dit pengeinstitut.

 

Jeg kan ikke se kortet i min Apple Wallet?

Det kan skyldes, at du ikke har internetforbindelse.

Er kortet netop tilmeldt, men stadig ikke vises, er tilmeldingen fejlet. Prøv igen.

 

Hvad sker der, hvis jeg indlæser forkert Face ID eller Touch ID gentange gange?

Din enhed vil bede om adgangskode

 

Hvordan sletter jeg et kort fra min Apple Pay?

Det kan du gøre i Apple Wallet, eller i iCloud.

 

Hvad sker der, hvis jeg sletter mine kort i Apple Pay?

Så fjerner du alle dine virtuelle kort, og du skal tilmelde kortene til Apple Pay igen. Det gør du via Apple Wallet eller i mobilbanken

Har du problemer med at tilmelde dine kort igen, skal du kontakte dit pengeinstitut.

 

Jeg har slettet mine kort i Apple Pay, men hvordan får jeg mine virtuelle kort igen?

Du skal tilmelde kortene til Apple Pay igen. Det gør du via Apple Wallet eller i mobilbanken

Har du problemer med at tilmelde dine kort igen, skal du kontakte dit pengeinstitut.

 

Jeg vil spærre mit virtuelle kort, men ikke mit plastickort, hvordan gør jeg det?

Hvis du sletter dine kort i Apple Wallet eller iCloud, spærres det virtuelle kort uden at dit fysiske kort spærres. Ellers kontakt dit pengeinstitut.

 

Mit virtuelle kort i min Apple Pay er spærret, selvom jeg kun ville spærre mit fysiske kort?

Hvis dit fysiske kort bliver spærret eller lukket, bliver alle virtuelle kort forbundet til det også spærret.

Kontakt dit pengeinstitut for at løse problemet.

 

Mit plastickort er spærret, men hvorfor kan jeg ikke bruge det virtuelle kort i Apple Pay?

Dit virtuelle kort er forbundet med dit plastickort, og hvis ikke dette er aktivt, kan du ikke benytte dit virtuelle kort.

Kontakt dit pengeinstitut for at løse problemet.

 

Jeg har fået ny iPhone, hvordan flytter jeg mine kort til den nye?

Når du tilmelder din nye iPhone til dit Apple-ID, bliver dine kort i Apple Pay automatisk synkroniseret med over

 

Apple Pay viser mit kort som spærret, hvorfor det?

Dit virtuelle kort er spærret. Kontakt venligst dit pengeinstitut.

 

Hvordan kan jeg spærre et specifikt virtuels kort i Apple Pay?

Du sletter kortet i Apple Wallet eller i iCloud. Ellers kontakt venligst dit pengeinstitut.

 

Jeg vil have min Apple Pay og alle kort spærret, hvordan gør jeg det?

Kontakt venligst dit pengeinstitut, så kan de spærre alle dine kort.

Har du fået stjålet din mobil, er det vigtigt, at du kontakter dem hurtigt. Du kan også selv gøre det i Find min iPhone i iCloud.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg mister min mobil, eller den bliver stjålet?

Det samme som hvis du mister et fysisk betalingskort, eller det bliver stjålet: Kontakter dit pengeinstitut og får det spærret. Du kan også selv gøre det i Find min iPhone i iCloud.

 

Hvad sker der, hvis mit kort erstattes af et nyt kort?

Der sker en automatisk opdatering, når det nye kort aktiveres.

 

Mit plastickort er ved at udløbe eller er allerede udløbet. Hvad gør jeg?

Der sker en automatisk opdatering, når det nye kort aktiveres.

 

Kan jeg bruge fingeraftryk i stedet for en kode?

Ja, Apple Pay bruger Touch ID (fingeraftryk) eller Face ID (ansigtsgenkendelse) til godkendelse af betalinger. Kan Touch ID eller Face ID ikke genkende dig, vil du blive bedt om at indtaste koden til Apple-enheden.

 

Kan jeg betale med Apple Pay, hvis terminalen er offline?

Ja, du kan betale med Apple Pay, så samme måde som du kan betale med dit kontaktløse fysiske kort - også hvis terminalen er offline.

 

Jeg kan ikke betale med mit kort?

Tjek kortets status i din mobilbank.

Har du stadig problemer, så kontakt venligst dit pengeinstitut.

 

Min mobil bekræfter betalingen, men den bliver ikke accepteret af terminalen. Hvordan kan jeg se, om jeg har betalt?

Det er altid terminalen, der afgør, om en betaling er gået igennem. Se på terminalen eller din kvittering, hvis du er i tvivl.

 

Normalt kan man se nogle cifre fra mit fysiske korts nummer på kvitteringen. Men ved mobil betaling står der et andet nummer, hvad skyldes det?

Af sikkerhedsmæssige årsager har de to kort ikke samme kortnumre. Det, du ser på kvitteringen, er uddrag af dit vituelle korts nummer.

 

Hvad hvis appen melder, at betalingen ikke er gået igennem?

Se venligst på terminalens display. Hvis terminalen melder fejl, så prøv igen.

 

Kan jeg gennemføre en betaling, hvis jeg er uden for mobil dækning?

Ja, Apple Pay kræver ikke adgang til mobilnet eller wifi, for gennemføre en betaling

 

Kan jeg hæve penge fra en automat med Apple Pay?

Nej, det er ikke muligt.

 

Kan jeg betale med Apple Pay uden for Danmark?

Ja, du kan betale med Apple Pay på alle betalingsterminaler, der tager kontaktløs betaling - uanset hvilket land du er i.

 

Kan jeg betale, selvom jeg ikke har åbnet Apple Pay?

Ja.

Har du en iPhone med Face ID, skal du trykke to gang på sidetasten for at aktivere Apple Pay.

Bruger du en iPhone med Touch ID skal du holde en finger på fingeraftrykslæseren (hjem knap) for at aktivere Apple Pay.

 

Skal jeg bruge Face ID eller Touch ID til at godkende alle betalinger?

Ja (backup til kode)

 

Er der forskel på, om jeg betaler et beløb større eller mindre end 350 kr.?

Nej, Apple Pay fungerer på samme måde, uanset beløbets størrelse

 

Hvilken teknologi benyttes ved selve betalingen i fysiske forretninger?

Apple Pay bruger NFC teknologi. Det er den samme teknologi som i dit kontaktløse betalingskort.

 

Er der en beløbsgrænse ved betaling med Apple Pay?

Betalinger du med Visa-siden af dit Visa/Dankort, kan du bruge op til 25.000 kr, pr. løbende 30 dage. På øvrige korttyper gælder de samme grænser, som på dit fysiske kort.

 

Hvordan kan jeg se på min posteringsoversigt at jeg har betalt med Apple Pay?

Det kan du ikke. En Apple Pay-betaling, vil ligne en hver anden kortbetaling.

 

Kan jeg se en oversigt over transaktionerne i Apple Pay?

Ja, de seneste 10 transaktioner med det virtuelle kort kan ses i Apple Wallet

 

Kan jeg se en Apple Pay betaling med det samme på min posteringsoversigt?

En betaling med Apple Pay betragtes som en international betaling, derfor vil betalingen først kunne ses efter nogle dage, ligesom hvis du bruger dit kort i udlandet.

 


Kig efter disse ikoner, når du vil betale med Apple Pay.