Erhvervstrainee til Møns Bank

Møns Bank søger erhvervstrainee - er det dig?

Møns Bank er inde i en god udvikling og søger nu en erhvervstrainee, som har lyst til at være en del af holdet i Næstved, Rønnede eller Stege, da vi får mange nye erhvervskunder. 


Arbejdsgrundlag

Møns Bank har en solid portefølje af erhvervskunder med en god spredning i såvel størrelse som indenfor de enkelte erhverv. Bankens erhvervsaktiviteter udgør godt 50 % af forretningsgrundlaget. Vores filial i Rønnede har siden åbningen i 2019 oplevet en markant og støt stigende tilgang.  

Vi lægger vægt på relationer til lokalområdet samt forståelsen for betydningen af et stærkt lokalkendskab og et godt netværk i nærområdet - hvor det er vigtigt, at du også har øje for at virke i og for en lokalbank.

Det er fordel, hvis du har været privatkunderådgiver med egen portefølje i et par år - og nu har lyst til nye udfordringer. Under alle omstændigheder kan du blive erhvervstrainee hos os, hvis du

  • har lyst og evner til at blive faglig dygtig på erhvervsområdet,
  • brænder for at gøre en forskel i samspillet med bankens erhvervskunder,
  • har stor personlig integritet, er udadvendt og kundeorienteret,
  • arbejder målrettet og resultatorienteret.

Vi tilbyder et spændende job i en sund og solid lokalbank, der oplever vækst og fremgang. Hos os bliver du en del af en lokal bank med stor indflydelse og korte beslutningsveje.

Du er velkommen til at kontakte Erhvervsdirektør Kenneth Hansen på tlf. 5586 1541, hvis du ønsker at vide mere om jobbet og vores forventninger.


Ansøgning og CV 

uploades til HR-chef Susanne Bille Jensen på moensbank.dk/upload snarest muligt - vi holder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig.


Fakta om Møns Bank A/S

Møns Bank blev etableret i 1877 og er dermed en af landets ældste. Vi er ca. 100 engagerede medarbejdere, der servicerer bankens ca. 20.000 kunder. Spredningen på erhverv/privat er nogenlunde fifty/fifty.

Vores særkende er en stærk forankring i de lokalområder, vi arbejder i. Vi er en lokalbank, som vægter den personlige betjening og stærke relationer til kunderne højt. Denne tilgang præger hele vores organisation og er en stor del af årsagen til, at Møns Bank gennem årene har fået fortsat flere kunder via anbefaling fra bankens eksisterende kunder.

Læs mere om banken.