ESG-mærkning i Møns Bank

Spørgsmål og svar om mærkning af bæredygtighed 


Hvad har motiveret løsningen, og hvad kan jeg bruge det til?​

De senere år er der implementeret en lang række lovkrav til bæredygtighed. Bæredygtige investeringer er kommet mere i fokus, og tiltagene har øget bevidstheden i befolkningen. Vi har nu den første løsning, der kan hjælpe dig på vej i denne udvikling. Vi giver ny mulighed for, at du i netbanken kan understøtte dine investeringsbeslutninger og giver tryghed i, at du kan se investeringerne i en bæredygtig sammenhæng.​

Løsningen udvikler og forbedrer vi undervejs.​


I er da ikke de første til at vise ESG-nøgletal om investeringer!​

Der er andre pengeinstitutter, der udstiller ESG-oplysninger på specifikke papirer.​ Men vi udstiller nu et samlet ESG-nøgletal for dine investeringer: samlet set for alle dine investeringer, samlet for hvert af dine investeringsprodukter og så på de enkelte papirer i dine investeringsprodukter.​

Vi er startet og har prioriteret vores indsats dér, hvor det vedkommer dig personligt og giver dig et samlet overblik. ​

Vi og alle andre bliver løbende mere erfarne omkring ESG og bæredygtighed, og data bliver med tiden endnu mere troværdigt.​


Hvorfor anvendes begrebet ESG-nøgletal?​

Man kunne fristes til at tro at ESG og bæredygtighed er det samme. Men ESG er en betegnelse for selskabers måde at drive forretning på. I sammenhæng med investeringer lægger flere og flere vægt på ansvarlighed, herunder i forhold til bæredygtighed. ESG dækker både Environmental (miljø), Social (sociale forhold) og Governance (selskabsledelse).​

Betegnes en investering som værende en bæredygtige investering, er den omfattet af særlige krav.​


Hvor kommer data fra?​

Vores løsning gengiver data vi har købt af MSCI (Morgan Stanley Capital International) fordi vi ved, at det er dem, som  primære kapitalforvaltere benytter som dataleverandør til bl.a. ESG på investeringer via puljeaftaler og investeringsforeninger.​

MSCI er blandt verdens førende ESG dataleverandører.​


Hvilke data benyttes? ​

ESG er anerkendt i branchen som nøgletal, man kigger på, når man skal vurdere en given investering, relativt til andre investeringer. MSCI bruger over 1000 datapunkter og et veludviklet system til at genere deres ESG scores.​


Hvad betyder og hvad er en ESG-score? ​

En ESG-score dækker over en karakter, der udtrykker et givent selskabs ageren og påvirkning på de tre områder – miljø (E), sociale forhold (S) og ledelse (G). ESG-oplysningerne udtrykker, hvordan man tager ansvar. Alle selskaber påvirker miljø og omgivelser i større eller mindre grad. Med ESG-data skabes bevidsthed og ærlighed omkring selskabets negative påvirkning og positive værdiskabelse – og kontinuerlige arbejde på at forbedre den. ​

Environmental (miljø) omhandler, hvordan selskabets aktiviteter påvirker miljøet og håndterer miljørisici, eksempelvis ressourceknaphed og forvaltning af ressourcer, bevarelse af naturressourcer og udledning af drivhusgasser.​

Social (sociale forhold) omhandler den måde, hvorpå et selskab styrer relationer med medarbejdere, leverandører, kunder og det omgivende samfund, eksempelvis arbejdsforhold, sundhed og sikkerhed, medarbejderforhold og mangfoldighed.​

Governance (ledelse) omhandler selskabets ledelse, eksempelvis ledelsesløn, revisioner, aktionærrettigheder, bestikkelse, korruption og bestyrelsesdiversitet.​


Hvor meget kan jeg stole på data? ​

Der sker i øjeblikket en kraftig udvikling og modning af de data og modeller, som ligger til grund for ESG-score. EU accelererer denne udvikling via reguleringer, men også forbrugernes efterspørgsel motiverer dette.  ​

På tværs af udbydere af ESG-data kan der være forskel på de ESG-værdier, udbyderne har beregnet for det samme selskab. Men disse forventes løbende indsnævret efterhånden som begreber og metrikker bliver ensrettet og dataudbydernes modellerne modnes.​


Hvordan er ESG-scoren beregnet for mine investeringer?​

Det er vores dataudbyder, MSCI, der foretager beregningerne. Er du meget interesseret, kan du rekvirere en detaljeret beskrivelse af metoderne fra MSCI via deres hjemmeside, ESG Ratings Methodology - MSCI.​

I Investeringsoverblik kan du se en samlet ESG-score beregnet for alle dine investeringer. ​

Vælger du Vis mere> får du uddybet din samlede ESG-score, idet du kan se, hvad værdierne er isoleret set for henholdsvis E, S og G på dine samlede investeringer – og du kan se dem opgjort for hvert af dine.​

Beregning af samlet ESG-score sker via en vægtning af de investeringer, der indgår i ESG-scoren.​


Hvad betyder ”Andel af investeringen”? ​

På alle beregnede ESG-værdier oplyses ”Andel af investeringen”. Værdien angiver, hvor stor en procentdel af investeringen (baseret på kursværdien), der indgår i ESG beregningen. Hvis der ikke findes ESG-data på en investering, indgår den ikke i beregningen af den samlede ESG-score, hvilket vil være afspejlet i ”Andel af investeringen”.​


Hvor ofte beregnes data ?​

ESG beregning på Depotniveau​
Beregnes dagligt, hvor de enkelte beholdninger i et depot, vægtes forholdsmæssigt i forhold til kursværdien: Samlet kursværdi / kursværdi pr ISIN​. Er der beholdninger uden ESG værdier, indgår de ikke i beregningen, og reducerer samtidig ”Andel af investering”  ​

ESG beregning på Puljekonti​
Beregnes en gang månedlig på tværs af samtlige beholdninger der ligger i puljens investeringer.​ Der beregnes også ”Andel af investering” på puljer ​

ESG beregning på Investeringskonto FRI​
Beregnes dagligt hvor de enkelte beholdninger i et depot, vægtes forholdsmæssigt i forhold til kursværdien: Samlet kursværdi / kursværdi pr ISIN​. Er der beholdninger uden ESG værdier, indgår de ikke i beregningen, og reducerer samtidig ”Andel af investering”   ​

ESG beregning på samlede investeringer​
Beregnes dagligt på basis af de vægtede ESG værdier på de enkelte investeringsprodukter en kunde har​


Mine scores ændrer sig løbende?​

Ja, dine ESG-scores kan godt ændres, da de genberegnes løbende. Hvis datagrundlaget, der anvendes i beregningerne ændres, ændres ESG-scorerne sig tilsvarende.​


Hvorfor er der ikke vist nogen ESG-score på en af mine investeringer?​

Det kan eksempelvis skyldes at leverandøren af data, MSCI, ikke har tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne foretage beregningerne. ​


Hvordan kan det være, at min bekendt får oplyst andre ESG-værdier, når vi har investeret i det samme selskab?​

Hvis I benytter samme bank, vil I se de samme oplysninger. Det samme gælder, hvis I anvender banker som anvender samme udbyder af ESG-data, som vi gør. Men hvis de ESG-værdier I ser kommer fra forskellige dataleverandører, vil de være baseret på forskellige modeller, hvorfor der kan opleves forskelle.​


Studier viser, at der er stor forskel i ESG- scores på tværs af dataleverandører. Kan jeg stole på de data jeg ser?​

Dette er korrekt, da alle dataleverandører har forskellige måder at sammensætte og score deres data på. Det er et område under modning, og der sker løbende en indsnævring i spredningen af scores på tværs af dataleverandører. MSCI, som vi benytter, er en global leder inden for ESG og har mangeårig påvist ekspertise, hvilket gør os komfortable i, at tallene er relevante og retvisende. ​


Er data modne til at kunne tillægges værdi?​

Ved at give dig indsigt søger vi at bidrage til den grønne omstilling. Med indsigterne ønsker vi, at du som investor med det bedst kendte fundament kan træffe beslutninger om, hvordan du med dine investeringer påvirker den verden, vi lever i. Ved at bruge data bringer vi vind i de sejl, som skal bringe os fremad.​

Vi har ikke set markante forskelle i den samlede vurdering af et selskab imellem forskellige udbydere af ESG-data. Derfor vurderer vi, at vi med de indsigter vi udstiller til dig, giver en ny vinkel, der kan understøtte dine beslutninger.​


Hvordan kan ét selskab have en ”grønnere” ESG-score end et selskab, som producerer noget der er meget miljøvenligt?​

Den samlede ESG-score for et selskab har beregninger, der inddrager både E-, S- og G-data ikke kun miljømæssige forhold.​

Én ting er de produkter et selskab producerer. En anden ting er den måde produkterne produceres på, og den måde virksomheden drives. ​
 

Hvorfor skifter værdier på et selskab​

Det kan skyldes at selskabet bag investeringen har udsendt nye nøgletal, har været involveret i f.eks. dårlig presseomtale eller kontroversiel adfærd - Rusland kunne nævnes - eller at MSCI har ændret deres vurdering.​


Hvilket benchmark benytter I?​

Alle benchmark-sammenligninger er lavet imod det globale aktiebenchmark MSCI World Index.​

Der benyttes kun sammenligning mod et indeks. For obligationsbeholdninger og blandede investeringsforeninger, kan det være misvisende at sammenligne dem med et indeks baseret på aktier.​

Opdateringshastighed på investeringsfonde​: Der kan være afvigende værdier for ESG-scorer i en overgangsperiode rundt om ændringer foretaget af fonden, fordi opdateringerne ikke altid sker samtidig.​


Hvorfor kan jeg ikke se ESG-nøgletal på alle værdipapirer i mit depot?​

Vi må maksimalt vise ESG nøgletal for 50 investeringer ad gangen. Har du mere end 50 investeringer liggende i et depot, får du kun vist 50. Den samlede ESG-score for depotet vil dække alle investeringerne. ​


Jeg har fuldmagt til mit selskab, som har investeringer. Hvorfor ser jeg ikke de investeringer? ​

Når du logger på i din private netbank, understøtter vi kun visning af de investeringer, du selv ejer. Vi viser ikke dem du har fuldmagt til. For at se oplysningerne for dit selskabs investeringer, skal du logge ind direkte i selskabets netbank.​


Jeg logger ind i mit selskabs netbank (ikke via fuldmagt), men kan ikke se ESG-oplysninger​

I vores kontrakt er vores anvendelse af data begrænset til specificerede formål og målgrupper. ​

For eksempelvis må vi ikke udstille ESG-oplysninger til finansielle selskaber. ​


Kan jeg se scores tilbage i tid ?​

Ja, det kan du ved at benytte kalender funktionen i netbanken.​


Hvad er en god score ?​

Man kan ikke entydigt sige, om en score er god eller dårlig. Alle scores er relative til den enkelte investering (aktie, obligation, fond) og dennes branche. ​


Jeg vil gerne investere. Og jeg ønsker, at det skal være i et ”grønt” selskab. Hvordan kan jeg sikre det?​

Vi har prioriteret og er startet dér, hvor det vedkommer dig personligt og giver dig et samlet overblik. På nuværende tidspunkt kan du se ESG-score på de selskaber, du allerede har investeret i. ​

Vi viser endnu ikke ESG-score på selskaber, du kunne tænkes at ville investere i. Men det er på vores liste over kommende tiltag. ​

På MSCI’s hjemmeside, kan du for en del selskaber finde ESG-oplysninger, herunder en samlet ESG-score.​

Gennemfører du egnethedsvurderingen inkl. bæredygtighedspræferencer i netbank (Digital Investerings Guide), vil dine præferencer bliver afdækket.​


Er der nogle steder, jeg kan se mere om f.eks. CO2 udledning på et selskab?​

Alle større selskaber skal udgive en årlig CSR-rapport eller bæredygtighedsrapport, som gengiver selskabets arbejde på ESG-området.  Den er typisk tilgængelig via selskabets hjemmeside. ​

Muligheden for at finde selskabet på MSCI’s hjemmeside kan også undersøges.​