Gård i generationer

I Tøvelde på Møn finder man et på alle måder stabilt landbrug. 

Claus Vinther-Nielsen er 6. generation på gården. 

”Eller måske 7. – det kommer lidt an på, hvordan man gør det op,” siger Claus med et smil. ”Mine forfædre har dyrket jorden her i området i mange, mange år, og det ligger nok lidt i generne, at vi bare kører på – selv om kravene til landbrugsdrift unægtelig har ændret sig meget gennem tiden.”

Næste generation er faktisk ved at blive kørt i stilling, idet Claus’ datter, Sine, formentlig gerne vil overtage gården på sigt. 

”Hun er landbrugsrådgiver i DLR Kredit og brænder også for at have fingrene i jorden, når hun har fri,” fortæller han.

Claus har svineproduktion og planteavl på over 300 hektar, og det giver bl.a. 650 tons halm til Stege Halmværk om året.

”Det er jo en stor historie, så jeg er glad for, at vi har unge mennesker, der kan give en hånd med,” siger han.


En anden måde at lære på

Netop de unge har Claus et blødt punkt for. Han har beskæftiget flere unge, som er bedre til at lære ved at få 'hands-on' på opgaverne.

”Her hos os sidder man ikke bænket for at lære at skrive og regne, men kan omsætte læringen til en praktisk anvendelse,” siger han. "Det giver simpelt hen bedre mening, når man kan se, at det virker!"

Én af eleverne er Sofie Johansen, som er rigtig glad for arbejdet på gården. Hun går på Høng Landbrugsskole og fortsætter sit 2. praktikforløb til sommer.

3
 


Generationer også i banken

Når det kommer til bankforretningerne, er Claus også stabil.

”Både min far og farfar var kunder i Møns Bank, så det var naturligt, at jeg også blev det,” siger han. ”Jeg må så indrømme, at jeg har været ude og snuse til en anden bank i en periode, men det var ikke nogen succes, så nu er jeg tilbage i Møns Bank.” 

Her er det især de personlige relationer og de hurtige tilbagemeldinger, som han lægger vægt på.

”Banken er simpelt hen altid inden for rækkevidde,” siger han. ”Jeg har kendt Camilla Sejersdal Nielsen i mange år, og hun er jo nu landbrugschef i banken. Til gengæld har jeg fået Lene Dam som min nye landbrugspartner, og hun og jeg går virkelig godt i spænd – det er bare et rigtig godt match!”
 

> Har du lyst til at finde ud af, hvad Møns Bank kan gøre for dig, så kontakt os - eller send dine oplysninger her
 

3

Et stærkt trekløver: Landbrugschef Camilla Sejersdal Nielsen, senior landbrugspartner Lene Dam og gårdejer Claus Vinther-Nielsen.