Det går stærkt i Møns Bank. Hver dag siger vi goddag til nye kunder, der søger det lokale, det nære – hvor hurtige svar og seriøs rådgivning med tyngde er en selvfølge.
Derfor har vi brug for en ekstra kollega, der kan rådgive erhvervskunder på højt niveau - som Erhvervspartner.
Uanset om du bor i Nykøbing F., Vordingborg, Næstved, Køge eller et helt femte sted, så søger vi dig, som brænder for at rådgive og udvikle virksomheder. I Din ErhvervsBank er vi fleksible, og du bestemmer selv, hvor i banken du vil have fast base. Vi putter hverken dig eller vores kunder i kasser...
Vores særlige fokus i Din ErhvervsBank er større virksomheder og landbrug, deres familier og formuer. Vi indretter os efter kunderne og arbejder for at skabe langvarige relationer og partnerskaber baseret på tillid, tryghed og høj faglighed.
Din rolle som Erhvervspartner
Du får ansvaret for kundens samlede oplevelse i banken og vil være ansvarlig for dit kundeteam: Sammen med den assisterende erhvervspartner, din privatkollega og din formuerådgiver vil du skabe værdi for erhvervskunderne, og sammen styrker I kundens samlede kundeoplevelse.

Dine arbejdsområder vil omfatte:
- At udvikle og vedligeholde langvarige partnerskaber med både eksisterende og nye kunder.
- Opsøgende og proaktiv rådgivning, hvor du bringer din dygtighed i spil for at skabe løsninger, kunden ikke selv har tænkt på.
- Håndtering af problemstillinger og koncerner samt analyse af regnskaber for at identificere udviklingsmuligheder.
- At sikre, at dit kundeteam arbejder effektivt og i tæt samarbejde for kundens bedste.
Vi forventer, at du
- Har lysten og drivet til at nå målene, at udvikle dig og dine kollegaer.
- Trives med at opbygge relationer og skabe partnerskaber.
- Lysten til at være opsøgende i kontakten til både bestående og nye kunder - og deltagelse i netværk og arrangementer er en naturlig del af dig.
- Er opsøgende og brænder for at levere uopfordret rådgivning.
- Har stærke kommunikative evner og formår at skabe ligeværdig dialog.
- Har erfaring med komplekse erhvervskunder og stærke analytiske kompetencer.

Vi tilbyder
- En assisterende erhvervspartner, der støtter dig i dine opgaver.
- Et dedikeret kundeteam med privat- og formuerådgivere.
- Stor opbakning fra vores interne supportfunktion.
- Stor frihed i din hverdag, og forventer også du selv kan tilrettelægge passende aktivitet og indsatser, som sikrer vi kommer i mål.
- At blive en del af vores store erhvervshold som tæller i alt 22 kollegaer, hvor vi har hyppig kontakt med hinanden for at netværke og vidensdele, og sammen skaber vi et stærkt erhvervsmiljø.
- Attraktive ansættelsesvilkår, hvor vi lægger vægt på det langsigtede samarbejde.
Ansøgning og CV
uploades til HR-chef Susanne Bille Jensen på www.moensbank.dk/upload snarest muligt - vi holder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig. Skriv gerne, hvis du har et foretrukket arbejdssted: Rønnede, Næstved eller Vordingborg.
Ved at indsende din ansøgning giver du samtykke til, at Møns Bank må registrere og behandle dine personoplysninger til rekruttering i op til seks måneder – se mere når du uploader.
Fakta om Møns Bank A/S
Møns Bank blev etableret i 1877 og er dermed en af landets ældste. Vi er ca. 125 engagerede medarbejdere, der servicerer bankens godt 20.000 kunder. Spredningen på erhverv/privat er nogenlunde fifty/fifty.
Vores særkende er en stærk forankring i de lokalområder, vi arbejder i. Vi er en lokalbank, som vægter den personlige betjening og stærke relationer til kunderne højt. Denne tilgang præger hele vores organisation og er en stor del af årsagen til, at Møns Bank gennem årene har fået fortsat flere kunder via anbefaling fra bankens eksisterende kunder.