Når du investerer direkte i investeringsforeningsafdelinger, som Møns Bank har en samarbejdsaftale med, har du krav på en service, der øger kvaliteten af investeringen – såkaldt ”kvalitetsforbedrende service”.
Investeringsservice med fire trin
Vi specificerer og værdiansætter rådgivningen og tilhørende services, så du kan se, hvad du kan forvente, og hvad du betaler for. Herunder kan du se vores fire niveauer for investeringsservice, og hvilke ydelser du modtager i forhold til din investeringsværdi.
Trin 1 (1-1.500 kr. i provision)
Når du vælger at følge et investeringsforslag fra Møns Bank, der omfatter investeringsforeninger, har vi sørget for, at du bedre kan følge din investering. Derfor har du adgang til følgende to funktioner i Trin 1:
Du kan altid - direkte i Netbank - få et fuldt overblik over dine investeringsforeningsafdelinger, herunder fakta-ark, prospekter og den enkelte afdelings 10 største positioner.I Netbank finder du også en oversigt over udviklingen på periodeniveau, ligesom depotbevægelser og omkostninger kan ses.
Trin 2 (1.501-2.500 kr. i provision)
Er din investering over ca. 200.000 kr. i et forslag fra Møns Bank, der omfatter investeringsforeninger, tilbyder vi - udover de to forannævnte services - også følgende i Trin 2:
En årlig afkastopgørelse via vores branchegodkendte porteføljerapporteringssystem, der viser afkastudviklingen over tid og i månedsperioder, således at du har ét sted med det fulde overblik over værdiudviklingen og omkostningerne forbundet med din investering.
Trin 3 (2.501-3.500 kr. i provision)
Er din investering over ca. 400.000 kr. i et forslag fra Møns Bank, der omfatter investeringsforeninger, tilbyder vi - udover de tre forannævnte services - også følgende i Trin 3:
Tabsovervågning, en slags sikkerhedsventil, der sikrer, at du bliver kontaktet, hvis værdien af din investering falder med 10 % siden seneste porteføljerapport (se Trin 2).
Trin 4 (3.501-7.500 kr. i provision)
Er din investering over ca. 600.000 kr. i et forslag fra Møns Bank, der omfatter investeringsforeninger, tilbyder vi - udover de tre forannævnte services - også i Trin 4 et årligt møde, hvor vi drøfter dine personlige forhold ud fra:
Hvorledes har din investering klaret sig i forhold til:
a. dine forventninger om afkast
b. til markedet i det hele taget
c. til dine personlige risikobetragtning.Opfølgning på dine personlige og økonomiske forhold, herunder om der er indtruffet ændringer, der har indflydelse på valgte investering.Drøftelse og vurdering af investeringsstrategien, bl.a. om den stadig opfylder dine investeringsønsker.
Skulle værdien af den rådgivningsbetaling, som Møns Bank modtager, være større end værdien af de specificerede services, vil den overskydende del tilfalde dig som investor.
Loft: Al provision over 7.500 kr. tilbagebetales til kunderne. Tilbagebetalt provision beskattes som udbytte.
Din indplacering i ovennævnte trin er baseret på, værdien af de investeringsforeninger du har investeret i. Du kan se din aktuelle indplacering i Netbank under Investering og Services.
> OBS: Fra 1. januar 2025 gælder denne inddeling.