Møns Bank søger en alsidig privatkunderådgiver, som også kunne have interesse i at rådgive mindre virksomheder.
I vores vision står der, at vi er banken med stærke relationer – altid til at tale med og værd at anbefale. Dette er en vision vi står på mål for og lever efter hver dag. Banken vækster på alle fronter og er mere søgt end nogensinde. Derfor har vi brug for stærke lokale kræfter til en stærk lokal bank, så vi kan blive ved med at opfylde vores vision.
Jobbet
Du vil få din egen spændende kundeportefølje af privat- og erhvervskunder, hvor din primære opgave vil være at tiltrække, fastholde og ikke mindst udvikle engagementerne. Derudover vil der være mulighed for at være ansvarlig for den private økonomi for erhvervskunder.
Du vil komme til at yde rådgivning inden for områderne:
- Bolig
- Privatøkonomi
- Pension
- Formueoptimering
- Drifts- og anlægsfinansiering
Din rolle er at støtte nye og bestående kunder i deres strategiske rejse ved finansiel sparring og rådgivning.
Ansvarsområder
- Du får rådgivnings- og salgsansvaret for løbende at udbygge porteføljen med tilgang af nye kunder, og du vil på højt niveau servicere og rådgive kunderne med en proaktiv tilgang, gå foran og vise vejen - med lyst og drive til mere.
- Du får ansvaret for at opbygge og opretholde stærke relationer til kunderne gennem personlig og engageret rådgivning – se muligheder, skabe tryghed, overblik og være ærlig, også når budskabet til kunderne måtte være vanskeligt.
- Du skal skabe en tryg og tillidsfuld atmosfære, hvor kunderne føler sig komfortable med at dele personlige økonomiske oplysninger, være nærværende og tilgængelig.
- Porteføljens størrelse afstemmes i forhold til kundernes kompleksitet og antallet af kunder, hvor du arbejder sammen i kundeteamet med privat- og erhvervspartnerne.
Adfærd og kultur
Vi søger dig, som ønsker at:
- Dele viden og best practices med dine kollegaer.
- Bidrage til en kultur med høj kundeservice og etisk salg.
- Udvise tillid – er åben, engageret og ærlig.
Kompetencer
Vi forventer at du
- har uddannelse indenfor finans, økonomi eller andet relateret område,
- kan kommunikere klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt,
trives ved at arbejde med god struktur, planlægning, og at få tingene gjort til tiden.
Hos os får du:
- En stilling i et super team i en sund og vækstorienteret bank.
- Friheden til at fokusere på det vigtigste – rådgivningen – mens du har et Support-team til rådighed for dokumenter m.m.
- En spændende hverdag, hvor din indsats gør en forskel for både kunder og kolleger.
Er du klar til at blive en del af en bank, hvor nærvær og handling er vores DNA og ønsker at vide mere om stillingen, så ring til filialdirektør Michael Jappe på tlf. 55 86 15 35 og kom med i teamet, der skal skabe fremtidens lokalbank i vores region.
Ansøgning og CV
uploades til HR-chef Susanne Bille Jensen på moensbank.dk/upload snarest muligt - vi holder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig.
Fakta om Møns Bank A/S
Møns Bank blev etableret i 1877 og er dermed en af landets ældste. Vi er ca. 125 engagerede medarbejdere, der servicerer bankens godt 20.000 kunder. Spredningen på erhverv/privat er nogenlunde fifty/fifty.
Vores særkende er en stærk forankring i de områder, vi arbejder i. Vi er en mindre bank, som vægter den personlige rådgivning og stærke relationer til kunderne højt. Denne tilgang præger hele vores organisation og er en stor del af årsagen til, at Møns Bank gennem årene har fået fortsat flere kunder via anbefaling fra bankens eksisterende kunder.