Møns Bank trækker rødder helt tilbage til slutningen af 1800-tallet. Der var behov for en bank, som kunne yde fleksible lån, og som var til at komme i kontakt med. Dén linje kører Møns Bank stadig.
Skiftende behov har til alle tider ændret samfundet. Det gælder også finanssektoren, som har undergået store forvandlinger, navnlig siden 2009. I dag står Møns Bank stærkere end nogensinde.
Det var driftige forretningsfolk, som lørdag den 8. juli 1876 mødtes i Hr. Badens Lokaler – tidligere kaldet Hotel Skandinavien – for at formulere det dokument, der skulle danne baggrund for dannelsen af Møns Discontobank. I 50 år havde man haft Møns Spare- og Lånekasse af 1827, og senere kom også andre til, men de kunne ikke tilfredsstille de nye behov, som industrialiseringen og den voksende handel affødte.
Stifterne ønskede dengang: ”… oprettelsen af et Bankinstitut i Stege, som uden stor Vanskelighed ydede Laan på kortere Tid, som ved at holdes aabent hver Dag gjøre Benyttelsen saa let som muligt…”
Sparekassen var en sparekasse med fokus på opsparing og lån i fast ejendom. Med de nye tider havde man brug for lån med kortere frister – og en bank man kunne komme i kontakt med hver dag.
Det er stadig, hvad Møns Bank står for. En moderne lokalbank, som hele tiden tilpasser sig tidens behov – og som man kan komme i kontakt med, nu på et væld af platforme.
"Hvad vil De?"
Omkring år 1900 skød håndværkerbanker op i hele landet. Menigmand havde fået flere penge mellem hænderne – der var behov for en bank for alle. På Møn droppede man ’håndværker-’ og kaldte det nye pengeinstitut Møns Bank. Den åbnede 23. maj 1902.
I begyndelsen havde man kun én ansat, sagfører Wognsen. Eller rettere, en halv ansat, for Wognsen kørte samtidig sin sagførervirksomhed. Når der kom kunder, skævede han op over brillekanten og sagde: Hvad vil De? Med andre ord: Skulle man til sagfører eller i banken?
På det punkt har Møns Bank heldigvis udviklet sig. Bankens særkende er netop det venlige smil og de stærke relationer til kunderne.
Cyklende direktør
Wognsen styrede banken i 34 år. Om det skete på samme bryske og knap så imødekommende facon gennem alle årene, vides ikke. Men sikkert er det, at banken på drastisk vis skiftede karakter, da man i 1936 ansatte den unge og uformelle himmerlænding, Herluf Kirkholm.
Hos Kirkholm var der ingen skrankepave-manerer. Han lærte hurtigt øen og dens befolkning at kende. Han tog ganske enkelt sin cykel og turede øen rundt, hvilket dengang var ganske usædvanligt for en mand i hans stilling. Man kan sige, at han for alvor skabte en bank, der var rettet mod alle samfundslag – høj som lav.
Første danske billån
Med sin uformelle facon og sit uomtvistelige forretningstalent stod Herluf Kirkholm som primusmotor for den store udvikling, der kendetegnede Møns Bank fra 1930’erne og op til begyndelsen af 1960’erne, hvor han døde alt for ung.
Billånet er et eksempel på en af Kirkholms mange nyskabelser. I slutningen af 50’erne havde en Mønbo været inde hos automobilforhandler Frank Jensen i Vordingborg. Her havde han forelsket sig i en Lloyd, og den stod i den fyrstelige sum af 6.000 kr. Desværre havde han i rede penge kun 4.000 kr.
Frank Jensen var jo også en driftig mand, så han lagde vejen omkring banken, hvor han foreslog Kirkholm, at borgeren kunne låne de manglende 2.000 kr.
Kirkholm slog til, og der blev udstedt et antal veksler med forskellige udløbsdatoer.
Lånesagsbehandlingen er i dag blevet noget enklere, og Møns Bank er fortsat med helt fremme, når det handler om konkurrencedygtige billån.
"Sid lige ned igen!"
I 1960’erne blev de store banker større, og de ønskede at blive endnu større. Begge de mønske banker var gode forretninger, men det var klart, at man måtte forholde sig til den store ekspansionstrang, som ikke mindst Landmandsbanken var eksponent for.
I efteråret 1966 tog Discontobankens direktør N. E. Morgills sin tykke uldfrakke på for at spadsere over til Møns Bank. Han havde inviteret sig selv på kaffe og wienerbrød hos kollegerne Paul V. Nielsen og Erhard Skov-Madsen.
Snakken gik, men til sidst kom Morgills med sit egentlige ærinde: Måske skulle man overveje at fusionere de to mønske banker og dermed sikre øen en stærk lokal og selvstændig bank?
Forslaget blev på ingen måde afvist. Det var da værd at tænke over. Man måtte drøfte det i bestyrelsen og naturligvis lige se tiden an.
Morgills sagde derpå pænt tak for kaffe og wienerbrød. På vej ud ad døren vendte han sig om og sagde:
Jeg skal naturligvis for god ordens skyld sige, at vi i Discontobanken efter i dag vil fortsætte de allerede igangværende forhandlinger om en fusion med Landmandsbanken.
Der blev stille et kort sekund, hvorpå de to direktører nærmest i munden på hinanden sagde: Vil De ikke lige sidde ned igen, hr. Morgills?
Herefter gik det stærkt. I marts 1967 vedtog generalforsamlinger i begge banker fusionen, og den 23. maj åbnede den nye Møns Bank.
Møns Bank vokser
Bankens hovedkontor har alle årene ligget i Stege, og bankens aktiviteter har op igennem tiden været koncentreret omkring Møn og Bogø.
I slutningen af 1990’erne oplevede banken, at flere og flere nye kunder kom til fra det syd- og midtsjællandske. Hvis de skulle betjenes uden at skulle køre for lange strækninger til og fra bankens hovedsæde i Stege, måtte banken nødvendigvis etablere en afdeling udenfor Møn. Møns Bank åbnede således en filial i Præstø i 2002. Man kan sige, at banken faldt på et tørt sted. I løbet af de første 10 år fik banken over 5.000 kunder, og tallet er støt stigende.
Sideløbende etablerede banken fremtidens filial Møn Direkte, som betjener kunder udenfor bankens nærområde med kørende konsulenter - og banken redesignede den grafiske linje med et nyt logo:
I 2012 overtog Møns Bank Fanefjord Sparekasse og i 2013 Kongsted Sparekasse, som begge hurtigt blev indlemmet som en naturlig del af banken. I 2014 åbnede banken filial i Næstved, i 2016 i Vordingborg og i 2019 i Rønnede.
Hermed skriver Møns Bank endnu engang historie og fortsætter den linje, driftige forretningsfolk lagde for mange år siden: At skabe en bank, som opfylder tidens krav og behov – og som altid er til at komme i kontakt med.