Regeringen har senest påbudt, at der ikke afvikles arrangementer med deltagelse af mere end 10 personer af hensyn til begrænsning af smitte.
Under disse helt særlige forhold har bestyrelsen besluttet at ændre afviklingen af bankens generalforsamling:
- For at begrænse antallet af deltagere vil bestyrelsen og kun få medarbejdere fra banken være tilstede.
- Generalforsamlingen gennemføres alene med den formelle dagsorden. Bespisning og underholdning er derfor aflyst.
- Generalforsamlingen flyttes til Møns Bank, Storegade 29, 3.sal, 4780 Stege – og fortsat kl. 17.15.
På baggrund af regeringens påbud opfordrer vi kraftigt til, at aktionærer ikke deltager ved fysisk fremmøde. Tilmeldte aktionærer bør melde afbud hurtigst muligt på my@moensbank.dk.
Vi opfordrer i stedet til, at aktionærer gør deres indflydelse gældende ved at afgive fuldmagt eller brevstemme på InvestorPortalen.
Vi håber på forståelse for de tiltag, som vi har fundet det nødvendigt at gøre. Vi vil gerne udtrykke, at vi finder det ærgerligt, at vi ikke kan mødes om den årlige generalforsamling, som vi altid ser frem til med stor glæde.
Skulle der ske ændringer i myndighedernes anbefalinger, vil vi orientere nærmere på bankens hjemmeside.