Bank til unge: Hvad mangler?

07.03.23

Hvad forventer unge af en bank i dag? Møns Bank åbner et unge-panel.

En bank er jo noget, man bare skal ha’ – men hvad nu, hvis man kunne lave en bank efter sit eget hoved?

- Vil de unge fx ha’ temaaftener om økonomi? Teamsmøder om investering? Eller har de brug for gode råd om køb af bil eller bolig? Det vil vi gerne vide, siger Kristian Skov Larsen, der til daglig er boligchef i Møns Bank, men nu har sat sig selv i spidsen for en arbejdsgruppe, der skal fokusere på de unge kunder.

- Selv er jeg 35 år, og de fleste af mine kolleger er jo i en alder, hvor vi nok har glemt lidt, hvordan det er at være ung, fortsætter Kristian. Og i øvrigt er kravene til unge i dag er jo også helt anderledes end for bare 15-20 år siden.
 

Efterlyser gode ideer

Heldigvis har banken også en stribe medarbejdere, som selv er i 20’erne og ved, hvordan det er at være ung.

- Vi rækker nu ud til vores unge kunder og inviterer til en snak om, hvad man forventer af en god bank i dag, siger Kristian. Det er ikke så meget et spørgsmål om produkter, men nok mere et spørgsmål om at ”tænke ud af boksen”...

Alle, der har lyst til at give deres besyv med, er velkomne i bankens hovedkontor i Stege mandag den 20. marts kl. 16.30. Tilmelding er nødvendig på www.moensbank.dk/panel af hensyn til forplejning – og man må gerne tage en ven eller veninde med.

- Vi sørger for lidt godt at spise og drikke, mens vi snakker om, hvad de unge har af tanker. Og til alle, der møder op, har vi også en lækker gave, lokker Kristian.

Mødet forventes at slutte ved 18-tiden.