Banken åbner gradvis op

Vi har længe set frem til at kunne byde indenfor lokalt i vores afdelinger – og det glæder os, at det nu igen er muligt at afholde fysiske møder efter forudgående aftale. Det gælder også fx underskrift af dokumenter og boksbesøg.

For at minimere risikoen for coronasmitte er det vigtigt, at vi fortsat overholder myndighedernes anbefalinger. Derfor gør vi ekstra rent i vores lokaler, fx håndtag, borde, toiletter og andre steder, du som kunde kan komme i berøring med, så du trygt kan mødes med os i en anderledes tid.

Samtidig beder vi dig udvise hensyn ved at overholde myndighedernes anbefalinger, bl.a. om god håndhygiejne, fysisk afstand, host og nys i ærmet. Du må ikke mødes med os, hvis du udviser tegn på sygdom eller har været sammen med syge mennesker inden for de seneste 14 dage.

Gode løsninger i en svær tid

Mange har heldigvis fundet gode løsninger i en vanskelig tid. Møder kan holdes over telefon eller på nettet – og mail er også et rigtig godt medie til kommunikation.

En hel del har også fundet nye vaner med at bruge kort i forretninger og ved handel på nettet, ligesom digitale løsninger som fx Apple Pay og MobilePay er fine løsning til både at betale med, og MobilePay kan bruges til at overføre penge mellem hinanden.

Kontakt os endelig, hvis der er brug for et møde – eller hvis du mangler kort eller kode for at kunne bruge vores pengeautomater, der er åbne som normalt.

Banken har også skruet ekstra op for både fleksibilitet og individuelle løsninger. Blandt andet sløjfer vi omkostningerne for yderligere lån eller kreditter, udløst af den aktuelle situation. Samtidig bibeholdes rentesatser som udgangspunkt på det niveau, der allerede er aftalt.