Med baggrund i de aktuelle coronasmittetal og regeringens nye restriktioner i vores markedsområde har vi valgt at lukke for fysisk adgang til banken fra onsdag den 9. december 2020 til og med 17. januar 2021.
Vi er stadig klar til at holde møder - primært via telefon og online møder.
Også kassebetjeningen er lukket hen over det kommende årsskifte.
Bankens pengeautomater kan tilgås på sædvanlig vis og er alle placeret i lobbyer. Da banken er lukket, er adgangen samtidig begrænset, så lobbyerne kun er åbne for én kunde ad gangen.
Kunder, som har brug for et kort, har glemt koden eller har andre udfordringer med at hæve penge, kan kontakte banken på tlf. 55 86 15 00 for en nærmere aftale eller løsning.