Handelskrigens betydning

En handelskrig med USA kan have alvorlige konsekvenser for danske virksomheder. Likviditet og arbejdskapital bliver altafgørende, og i den sammenhæng er Møns Bank klar med sparring og overblik.

USA er Danmarks største eksportmarked med 292,1 mia. kr. i 2023. I de første otte måneder af 2024 steg eksporten til USA yderligere og udgjorde 16,7% af Danmarks samlede eksport, en stigning fra 14,7% i samme periode året før. 

Samtidig er vores eksport til traditionelle europæiske markeder som Tyskland og Sverige faldet en smule, hvilket understreger USA’s voksende betydning for dansk eksport.

Når USA indfører straftold mod handelspartnere, og de svarer igen, påvirker det verdensøkonomien – og danske virksomheder. Hovedkonsekvenser af en handelskrig:

 

Øgede priser for forbrugere

• Told gør importerede varer dyrere, hvilket hæver priserne for både virksomheder og forbrugere.

• Danske virksomheder kan blive ramt, hvis USA og Kina hæver told på varer, vi importerer eller eksporterer.

 

Mindre handel og økonomisk vækst 

• Straftold skaber usikkerhed, reducerer handel og hæmmer væksten.

• USA er en af Danmarks største handelspartnere, og lavere eksport kan skade danske virksomheder og økonomi.

 

Jobtab i udsatte sektorer

• Dyrere varer betyder lavere efterspørgsel og fyringer, især i eksporttunge sektorer.

• Dansk industri er afhængig af både USA og Kina og kan blive påvirket markant.

 

Øgede spændinger mellem nationer 

• Handelskrige kan eskalere til politiske konflikter og påvirke samarbejde om klima, sikkerhed og teknologi.

• USA’s økonomiske og politiske pres på EU, Panama og Grønland kan skabe yderligere usikkerhed.

 

Aktiemarket bliver påvirket

• Straftold på importerede vare vil påvirke forbrugerpriserne. Købelysten bliver mindre og samtidig med dyrere råvarer for virksomhederne, kan de samtidig blive ramt af faldende afsætning.

• Derved påvirkes aktiemarkedet og det kan bl.a. ramme pensionsopsparingerne og de private formuer.

 

Konklusion: En tab-for-alle situation – det stik modsatte af en win-win

En handelskrig fører til lavere vækst, højere priser og økonomisk usikkerhed. Den bedste løsning er forhandling og kompromis, så danske virksomheder kan fortsætte deres positive udvikling. 

I den sammenhæng er Din ErhvervsBank klar med sparring og overblik.

- Vi har gennem det seneste år udviklet vores egne værktøjer til at tage den store dialog med danske virksomheder, hvor vi kommer hele vejen rundt om drift, strategi, likviditet, arbejdskapital, finansiering, investeringer m.m. – så virksomhederne er bedst rustet til fremtiden, siger erhvervsdirektør Kenneth Hansen.

- Jeg vil opfordre virksomhedsledere til at kontakte os for at høre vores bud på den bedste løsning, skræddersyet til netop den enkelte virksomhed, tilføjer Kenneth Hansen.

Kontakt banken på tlf. 5586100 eller Kenneth Hansen direkte på kha@moensbank.dk eller på tlf. 51807675.