Nyt forsikringstilbud fra Letsikring og Møns Bank.
Hjælpen er nær, hvis du får smerter, bliver syg eller kommer ud for en skade. Møns Bank tilbyder nu "Letsikring af helbred".
- Det er en prisbillig måde at sikre sig en tryg hverdag, siger pensionschef Mikael Henriksen. Med en Letsikring af helbred får man adgang til hurtig undersøgelse og behandling, hvis behovet opstår.
Den nye forsikring giver bl.a. adgang til:
- hurtig undersøgelse, behandling og operation på privathospitaler eller hos speciallæge
- behandlinger hos fysioterapeut, osteopat, kiropraktor, psykolog, psykiater, akupunktør og zoneterapeut
- behandling af ludomani og misbrug
- undersøgelser ifm. Udredning
- receptpligtig medicin efter dækningsberettiget behandling
- speciallægeordineret genoptræning efter operation
- rekreationsophold efter operation
- midlertidig hjemmehjælp og hjemmesygeplejerske
- sygetransport.
- Alle mellem 18 og 60 år med folkeregisteradresse i Danmark kan tegne Letsikring af helbred, fortsætter Mikael Henriksen. Man kan medforsikre sine og sin ægtefælles/samlevers børn, indtil de fylder 24 år. De skal blot have folkeregisteradresse i Danmark.
Letsikring af helbred dækker fra 6 måneder efter, at man har tegnet forsikringen. Man kan selv vælge behandler, når det drejer sig om fysioterapi, kiropraktor, akupunktør, zoneterapeut og diætist.
- Jeg vil opfordre til, at man tager en snak med sin rådgiver om behovet for en sundhedsforsikring, siger Mikael Henriksen. Det nye produkt er absolut konkurrencedygtigt og kan tegnes af alle mellem 18 og 60 år, som er kunde i Møns Bank. Der skal ikke afgives helbredsoplysninger.