OBS: Fristen er forlænget til 30. april, så skynd dig afsted med din indstilling!
Stor idrætsfest i DGI Huset den 5. maj - og det haster med kandidater.
60.000 kr. på højkant Årets idrætsforening har i de forløbne år gjort et ekstraordinært stykke arbejde til gavn for medlemmerne. Der er 15.000 kr. til vinderen og 10.000 kr. til Runner-Up. Årets idrætstalent vil ligeledes modtage 15.000 kr. - og der er 10.000 kr. til Runner-Up.
Årets idrætsleder kan se frem til 5.000 kr. - og så er der også 5.000 kr. til Årets Skulderklap. Har man en eller flere kandidater til idrætspriserne, skal kandidaterne indsendes til Vordingborg Idrætsråd på info@vordingborgidrætsråd.dk – vedhæft gerne billeder eller videoklip.
Og så til fest! Ved Idrætsfesten er der også mulighed for spisning kl. 17.30-19.00, inden det går løs med årets overrækkelser, hvor også Vordingborg Kommune hædrer vundne mesterskaber i det forløbne år. - Mange foreninger ser spisningen som en oplagt mulighed for at ”aflønne” sine frivillige kræfter for indsatsen i det forløbne år, siger Henrik Pape, formand for Idrætsrådet. Det er gratis at deltage i selve prisoverrækkelserne fra kl. 19, mens spisningen koster 175 kr. – tilmelding via www.moensbank.dk/sport.