Møns Bank vinder Næstved-pris

Det skete ved en overrækkelse i forbindelse med Næstved Cityforenings nye event, Byens Bedste, som efter jysk forbillede fremover vil blive afholdt i Næstved.

42 lokale virksomheder var nomineret i 14 kategorier, og blandt de nominerede som Byens Bedste Pengeinstitut vandt Møns Bank altså.

- Vi er meget taknemmelige og ydmyge over at modtage prisen, siger filialdirektør Lars Jørgensen.

- Vi er 12 medarbejdere i Næstved afd., som trækker på en større stab i banken som helhed, og vil gøre vores bedste for at leve op til den tillid, som mange - også nye - kunder viser os hver dag, tilføjer han.

Til stede ved eventen, der blev afholdt på VUC Næstved, var Lars Jørgensen, Susanne Houmann, Klaus Petersen, Jesper B. Jensen, Janus Søgaard og Henrik Holm (fotoet).