Ny Boligopsparing – med dobbelt op på bonus

Kunder i Møns Bank mellem 18 og 36 år kan få glæde af en ny opsparingsform med bonusrente. 

- Boligopsparing med bonus er for unge mennesker, der sparer op til bolig og gerne vil have lidt ekstra ud af deres opsparing, siger boligchef Kristian Skov Larsen i Møns Bank. På denne konto giver vi bonus, der beregnes sideløbende med den almindelige rente. 2,25 % i rente og så yderligere det samme i bonus.

Kunderne får glæde af deres bonus, når de finansierer et boligformål gennem Møns Bank inden deres fyldte 36. år. Bonus fratrækkes det beløb, som man ellers skulle betale for finansieringen - og kan højst udgøre pakkeprisen for finansieringen.

- Vi har hverken krav om minimumsindbetaling og heller ikke loft over indestående på kontoen, fortsætter Kristian Skov Larsen. 

Derudover kan man hæve på kontoen uden opsigelse, ligesom man også kan ophæve kontoen uden varsel.

- Alt i alt giver det en rigtig god start på ens boligdrømme, slutter Kristian Skov Larsen.  

Læs mere om boligopsparing her.