Michael Jappe, 47, er begyndt som chef for bankens nyoprettede KundeService.
Møns Bank har oprettet en ny afdeling, der samler bankens ekspeditionsopgaver og kan arbejde mere effektivt med bl.a. telefonbetjening, betalingsformidling, korthåndtering, udland, fonds og foreninger.
Som leder af den nye afdeling har banken ansat Michael Jappe med virkning fra 1. december. Han har bred erfaring og baggrund inden for forsikring, pension og bank. Senest kommer han fra en stilling i Lån & Spar, hvor han har været chef for bankens udlandsafdeling, pensionsgruppe, depotbank og indsigelser.
Michael Jappe bor i Vedskølle med sin familie, tæt ved Vallø og Køge. Jagt og løb er blandt hans fritidsinteresser.