Carina de Fine Licht, 53, er netop begyndt som IT-konsulent i Møns Bank. Hun har de sidste 29 år arbejdet i Danske Banks IT-afdeling.
I Møns Bank skal hun bl.a. arbejde med indfasning af nye IT-løsninger.
Carina kommer fra Eskilstrup, er gift og har en søn på 21 år og en datter på 18 år. I fritiden står svømning, løb og rulleskøjter højt på listen. Tidligere har hun spillet meget fodbold og håndbold og er stadig holdleder på datterens fodboldhold.