SMÆK RØRET PÅ!
Sådan siger Bodil Jørgensen i en ny kampagne, der skal dæmme op for svindel. Og baggrunden er desværre sørgelig aktuel. På trods af MitID og endnu større sikkerhed end i NemID er svindlen tiltagende. Sidste år lå det samlede tab for netbanksvindel i Danmark på 60 mio. kr., hvor det i 2021 “kun” var 35 mio. kr.
Så hvis du bliver ringet op af "banken", "politiet" eller andre, der mener, at du er ved at blive svindlet, så er der kun én ting at gøre: Smæk røret på!
Hverken banken, politiet eller andre vil bede om dine oplysninger i forsøget på at "hjælpe" dig.