Kristian Skov Larsen, 34, er begyndt som privatkunderådgiver i Møns Bank, Stege.
Han kommer fra en tilsvarende stilling i Jyske Bank gennem 14 år, bl.a. i Vordingborg, Nykøbing F. og senest i Næstved.
Kristian er oprindelig fra Møn og er netop flyttet tilbage til øen med sin kæreste Tilde og deres to børn.
Den store fritidsinteresse er golf, hvor Kristian er kasserer i Møn Golfklub. Tidligere har han også været aktiv i både håndbold- og fodboldklubberne på Østmøn.