Lars Huusmann er ansat i en nyoprettet stilling.
Med virkning fra 17. august 2020 har Møns Bank ansat Lars Huusmann som chef for bankens nye ledelsessekretariat.
Sekretariatets opgaver er bl.a. at varetage opgaver inden for controlling, hvidvask, GDPR og outsourcing m.v. samt at fungere som ledelsessekretariat for direktionen.
Opgaverne har hidtil været løst i flere forskellige afdelinger, men samles nu under Lars Huusmann.
Lars Huusmann er 57 år og har senest været beskæftiget i Lægernes Pensionsbank igennem 12 år, hvor han har arbejdet med tilsvarende opgaver indenfor forretningsudvikling, drift, administration og ledelse. Han har suppleret sin bankuddannelse med en HD fra CBS og MBA fra Henley i England.
Privat er Lars Huusmann gift med Anne, har to voksne døtre og er bosat i Hørsholm, men planlægger at flytte til bankens markedsområde.
Ledelsessekretariatet tilknyttes yderligere to medarbejdere: Karin Christiansen, der aktuelt er ansat i bankens IT-afdeling, og Tilde Tommerup, der er nyansat pr. 1. august og kommer fra en stilling i Øernes Revision, Vordingborg.
Yderligere oplysninger:
Bankdirektør Flemming Jul Jensen
Tlf. 5586 1536