Nye ansigter i Møns Banks repræsentantskab

Administrationschef Betina Monberg, Næstved. Født i 1970 og cand.scient. i biologi samt medejer af MT Jæger ApS, der er et Danmarks førende metalstøberier med speciale i sandstøbning af aluminium og bronze. Virksomheden leverer støbt og bearbejdet gods til kunder i Europa og Skandinavien.

                                         

Direktør Frederik Meding, Næstved. Født i 1979 og direktør i den familieejede virksomhed T. A. Medings Tømmerhandel A/S. Han er uddannet cand.merc.(jur.) og har derudover en juridisk ph.d.-grad. Har i perioden 2010-18 arbejdet i Nykredit. Er tilknyttet CBS som ekstern lektor, hvor han underviser i fondsret, finansieringsret og regulering af finansielle virksomheder.

Bager og konditormester Michael Nielsen, Karise. Født i 1971, selvstændig bager- og konditormester og indehaver af Karise Bageri siden 1998. Karise Bageri blev i 2019 kåret af Business Faxe som Årets Virksomhed, bl.a. for at skabe arbejdspladser og tage et socialt ansvar. Karise Bageri beskæftiger ca. 30 medarbejdere og har vundet flere priser gennem årene.

Supply Chain & QA Manager Gitte Holland Eriksen, Haslev. Født i 1975, uddannet produktionsingeniør og arbejder i pektinfabrikken CP Kelco, som primært beskæftiger sig med eksport. Gitte sidder i ledergruppen og referer til fabrikschefen. Hun har ansvaret for logistik, planlægning, indkøb, kvalitet, fødevaresikkerhed og laboratorie. Afdelingen har 60 medarbejdere.

Ejendomsmægler Henrik Ejby Hansen, Vordingborg. Født i 1968. Han er tredje generation i ejendomsmæglerfaget og har selv arbejdet i faget siden 1986. Selvstændig ejendomsmægler med speciale i liebhaverboliger i hele Danmark. Henrik er tillige valuar.

Godsejer Carl Gustav Scavenius, Møn. Født i 1976, cand.polit. og har tillige en MBA. Han har 15 års erfaring fra genforsikringsbranchen, heraf 4 år som adm. direktør. Klintholm og Scavenius har været knyttet sammen i mere end 200 år, og Carl Gustav er 7. generation på godset. Klintholm Gods beskæftiger sig med skovbrug, landbrug, turisme og husudlejning.