Nyt samarbejde om pengeautomater

Netværket af pengeinstitutter, der er med i KONTANTEN-samarbejdet, når nu op på cirka 220 pengeautomater. Det sker, når Frørup Andelskasse, Hvidbjerg Bank, Merkur Andelskasse og Møns Bank slutter sig til KONTANTEN medio marts.


I forvejen er Danske Andelskassers Bank, Den Jyske Sparekasse, Fynske Bank, Handelsbanken, Nykredit, Spar Nord Bank og Totalbanken med i samarbejdet.

KONTANTEN-netværket er en fordel for pengeinstitutterne, fordi kunderne tilbydes adgang til et landsdækkende netværk af pengeautomater, samtidigt med, at pengeinstitutterne sparer omkostninger til drift.
 

Pengeautomaterne vil skifte udseende, således at alle pengeautomater i KONTANTEN er let genkendelige under KONTANTEN-brandet.

KONTANTEN fik debut i Danmark i 2017 og har siden bredt sig hastigt til alle landsdele. En komplet oversigt over eksisterende maskiner kan ses på https://www.nokas.dk/produkter/kontanten/