Operatilbud i Vordingborg

06.11.19

Møns Bank er med på sidelinjen med en bonus til kunder, der ønsker at opleve Den Jyske Opera i Vordingborg.


"Det bedste, de endnu har produceret," lyder en af anmeldelserne...

 

Lørdag den 23. november er der mulighed for en stor operaoplevelse, når Den Jyske Opera opfører Tjajkovskijs Eugen Onegin kl. 19.30 i DGI Huset Vordingborg.

 

Kærlighed og jalousi i Sankt Petersborg

Denne opera kan betragtes som kærlighedsoperaen over dem alle. Aldrig før eller siden har den menneskelige kærligheds karakter med al sin herlighed og melankoli været mere romantisk fremstillet end i denne operaversion af Pusjkins berømte roman på vers. Kærlighed, lidenskab, jalousi, længsler, krænkelser og død i zartidens Rusland baner vejen for, at den smukke pige fra landet, Tatjana, falder for en arrogant mand fra Skt. Petersborg, som først mange år senere finder ud af, at han er lige så forelsket i hende, som hun var i ham. Men da er det for sent...

 

En forfriskning i pausen

Det er Teaterforeningen Bøgestrømmen, musikforeningen Cæcilia og DGI Huset i Vordingborg, der står bag – og støttet af Møns Bank. Og netop bankens engagement betyder, at kunder med et betalingskort fra Møns Bank som bonus får en gratis forfriskning i pausen.

 

Operaen spiller kl. 19.30, og billetter kan købes efter først-til-mølle princippet på www.operaivordingborg.dk.