OBS: Arrangementet er udsolgt!
Først kom Jussi Adler-Olsen med Kvinden i Buret, så Fasandræberne og Flaskepost fra P. – og nu den fjerde film i rækken, Journal 64.
Filmen har premiere 4. oktober, men allerede den 19. september kan du tage med Møns Bank i Biografen Stege og se den længe ventede film - endda i et særarrangement med let spisning.
Om Journal 64
Carl Mørck og hans kollega Assad kommer på noget af en opgave, da håndværkere gør en uhyggelig opdagelse i en ældre københavnsk lejlighed: Bag en falsk mur i lejligheden finder de tre mumificerede lig siddende omkring et spisebord med en ledig plads klar. Carl og Assad sætter jagten ind på lejlighedens beboer og finder spor tilbage til den berygtede kvindeanstalt på Sprogø, hvor misrøgt og lægelige forsøg med tvangssterilisering var en fast del af hverdagen for de anbragte, såkaldt utugtige piger. Rædslerne på Sprogø er et overstået kapitel i Danmarkshistorien, men nogle vidner forklarer, at eksperimenterne er fortsat helt op i vores tid. Carl og Assad indleder et kapløb med tiden for at forhindre nye mord og overgreb.