Kristian Skov Larsen, 35, er efter et års ansættelse i Møns Bank blevet udnævnt til boligchef.
Han har tidligere arbejdet som privatkunderådgiver i Jyske Bank gennem 14 år, bl.a. i Vordingborg og Næstved, hvor han særligt havde med boligområdet at gøre. I Møns Bank har han også arbejdet med boligsager og på et niveau, så banken nu har udnævnt ham til chef.
Kristian er oprindelig fra Møn og flyttede sidste år tilbage til øen med sin kæreste Tilde og deres to, snart tre børn.
Den store fritidsinteresse er golf, hvor Kristian er kasserer i Møn Golfklub. Tidligere har han også været aktiv i både håndbold- og fodboldklubberne på Østmøn.