Med Optima Pleje får du en individuelt tilpasset investering, der er baseret på en robust og gennemprøvet tilgang til investering. Sammen med din rådgiver finder vi den investering, som passer til din investeringshorisont og dit temperament. Herefter sørger vores forvalter for at dine penge altid er investeret i overensstemmelse med disse.
Du får en ”all inclusive” investeringsløsning, så du kan bevare roen i maven – også når der er uro i markedet.
- Vi finder sammen frem til den risiko, der passer til dig og din økonomi.
- Du får en god risikospredning.
- Vi reagerer på markedsudsving.
- Du kan trække penge ud, når du vil.
Optima Pleje er baseret på investering i børsnoterede investeringsbeviser fra vores samarbejdspartner BankInvest. Vi sørger for, at dine penge bliver investeret i den fond, der passer bedst til dine ønsker og vi holder dig løbende orienteret om udviklingen i din investering.
Du kan dagligt følge din investering i din mobil- eller netbank eller via hjemmesiden Optima - BankInvest. Hvis du vil vide mere om Optima Pleje eller har besluttet dig for at komme i gang, skal du bare kontakte din rådgiver.
Du bestemmer risikoen
Sammen med dig afdækker vi din investeringsprofil, som bl.a. indeholder din risikovillighed og tidshorisont. Ud fra din profil finder vi sammen frem til de investeringer, som passer til dig. Og vi tilpasser dem løbende - også hvis du har ønsker til bæredygtighed.
Husk, at det ikke er risikofrit at investere, og formuen svinger i værdi over tid. Historiske afkast kan ikke anvendes som indikator for fremtidige afkast, men der er grund til at forvente et positivt afkast på den lange bane.
Fakta om Optima Pleje
Bankinvest Optima er en familie af investeringsfonde, som underliggende investerer i aktier og obligationer. Når du investerer i Optima, investerer Optima i flere hundrede nøje udvalgte aktier og obligationer for dig. Det er en fordel, da du mindsker risikoen ved at sprede dine investeringer. Optima forvaltes på baggrund af både strategiske og taktiske investeringsovervejelser baseret på porteføljeforvalterens syn på økonomien, hvilket giver mulighed for et langsigtet attraktivt afkast.
Bankinvest Optima er alle fonde, som handles dagligt på fondsbørsen.
Med Optima Pleje overlader du administrationen til banken. Vi opretter en separat konto og depot til dig og vi gennemfører dine køb og salg efter aftale med dig. Samtidig holder vi dig løbende orienteret om udviklingen i din investering og vi geninvesterer evt. udbytter eller yderligere indskud som du måtte sætte ind på den tilknyttede konto. Vi indkalder dig til løbende møder, så vi sikrer at din investering fortsat passer til din økonomi og dine behov.
Alle handler gennem Optima Pleje følger bankens priser og vilkår for netbank. Du betaler ikke gebyrer for etablering, lukning og opbevaring af Optima Pleje.
Spørgsmål og svar
Hvilken investeringsprofil er den rigtige for mig? |
Hvilke midler kan jeg investere gennem Optima Pleje? Du kan investere frie midler, pensionsmidler, midler under VSO samt selskabsmidler. |
Hvordan kan jeg følge min investering? Du kan følge din investering dagligt via net- eller mobilbank. Du kan også finde uddybende forklaringer til udviklingen på Optima - BankInvest. Derudover vil du hvert kvartal modtage en afkastrapport, der viser udviklingen i din investering. |
Er mine penge bundet? Nej, du kan altid bede os om at sælge din investering og i stedet få dine penge på kontoen indenfor få dage. Vi anbefaler dog altid at du investerer med en tidshorisont på minimum tre år. |
Får jeg udbytte? Optima fondene findes i flere varianter. Hvis du investerer frie midler, vil du få udloddet skattepligtigt udbytte. Gennem Optima Pleje vil vi dog som udgangspunkt geninvestere nettoudbyttet for dig. Dette er en del af den service der følger med. |
Skal jeg selv indberette min fortjeneste til SKAT? Nej – Møns Bank indberetter automatisk alle handler, udbytter og renter til SKAT. |
Hvornår bør jeg opstarte eller lukke min investering? Hele idéen med Optima Pleje er, at du ikke behøver spekulere over din investering for, det er der andre der gør for dig. Når man investerer, vil man altid opleve udsving på markederne. Uanset det bør du beholde din investering længst muligt, for erfaringerne er, at jo længere tidshorisont des mindre følsom er en investering overfor pludselig ”nedture”. Dette skyldes at udsving altid absorberes over tid. |
Kan jeg spare op og investere løbende? Du skal være opmærksom på at vi ikke investerer for mindre end 10.000 kr. ad gangen. Dette skyldes, at det er relativt dyrt at investere små beløb. Hvis du ønsker løbende opsparing eller nedsparing (f.eks. udbetaling af ratepension) så findes der bedre løsninger end Optima Pleje. Dette er én af de ting vi drøfter med dig inden vi aftaler din næste investering. |