Sekretariatschef

Vil du bygge bro og gå forrest? - så er du måske vores nye chef til ledelsessekretariat og controlling.

 

Til at varetage ansvaret for bankens ledelsessekretariat og controlling-opgaver søger vi en medarbejder til nyoprettet stilling.

 

Du bliver ansvarlig for, at banken har metoder og procedurer, der følger op på og kontrollerer, at banken overholder gældende lovgivning, interne regler, standarder m.v.

 

Med reference til direktionen tilbydes en spændende og udfordrende hverdag i en velfungerende bank, der lægger stor vægt på, at der er orden i tingene.

 

Opgaverne i jobfunktionen har hidtil været løst i flere forskellige afdelinger, og din opgave bliver at samle dem i en ny afdeling og fremadrettet medvirke til ledelse og løsning af afdelingens opgaver.

 

Der vil således være stor mulighed for at sætte sit eget præg på arbejdsopgaverne.

 

Vi lægger vægt på:

  • Du er teoretisk velfunderet og gerne suppleret med relevant erfaring indenfor fx revision, økonomi, compliance- og/eller kontrolfunktioner.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til lovgivningen og/eller erfaring indenfor den finansielle sektor.
  • Vi forventer, at du er ambitiøs og arbejder struktureret og resultatorienteret samt tri­ves med at vurdere processer og kontroller.
  • Du er analytisk samt udtrykker dig klart i skrift og tale.
  • Samtidig er det vigtigt, at du har overblik og sans for detaljen.
  • Du er god til at forholde dig kritisk til dit arbejde og formår samtidig at være pragmatisk og løsningsorienteret.
  • Endelig mestrer du balancen mellem at arbejde selvstændigt og bidrage til fællesskabet i banken, hvor du på en engageret måde er med til at skabe en god stemning blandt dine kollegaer.

 

Opgaver og ansvar vil være indenfor følgende områder:

  • Afvikling af bestyrelsesmøder.
  • Sekretariatsopgaver for direktionen.
  • Bankens aftaler med samarbejds- og outsourcingspartnere.
  • Hvidvaskansvarlig samt tilrettelæggelse og gennemførelse af bankens kontroller med fokus indenfor områderne hvidvask og terrorfinansiering samt fonds- og kreditområdet.
  • Ansvarlig for bankens overholdelse af Persondata-lovgivningen.
  • Ledelse af afdelingens aktiviteter.

 

Hvad kan vi tilbyde:

  • En alsidig stilling med bred kontaktflade internt som eksternt.
  • Et selvstændigt og udviklende ansvar i samspil med dygtige kolleger.
  • Muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • En arbejdsplads med korte beslutningsveje.
  • En hverdag med kvalitet, afvekslende opgaver og stærke værdier.
  • Fleksible arbejdstider.

 

Øvrige oplysninger:

Du er velkommen til at kontakte bankdirektør Flemming Jul Jensen på tlf. 61561536, hvis du ønsker at vide mere om jobbet og vores forventninger.

 

Ansøgning og CV: 

Send din ansøgning til HR-chef Susanne Bille Jensen på moensbank.dk/upload snarest muligt - vi holder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig.

Når du sender en ansøgning, giver du samtidig samtykke til, at vi må gemme din ansøgning og søge oplysninger om dig på internettet. 

 

Fakta om Møns Bank A/S:

Møns Bank blev etableret i 1877 og er dermed en af landets ældste. Banken har ca. 100 dygtige og engagerede medarbejdere, som servicerer godt 20.000 kunder. Det sker fra hovedkontoret i Stege og afdelinger i Præstø, Næstved, Vordingborg og Rønnede, hvor også Møn Direkte med kørende konsulenter holder til.

Vores særkende er en stærk forankring i de lokalområder, vi arbejder i. Møns Bank er en lokalbank, som vægter den personlige betjening og stærke relationer til kunderne højt. Denne tilgang præger hele vores organisation og er en stor del af årsagen til, at banken gennem årene modtager fortsat flere kunder via anbefaling fra vores eksisterende kunder.